|
DKKs eliteschweissprøve 40 timer 1000 m. den 25. september 2011
Danmarks bedste Münsterländer inden for schweiss, Lille Rev´s B. Molly 10322/2006 ført af Alex Nygaard bestod igen med en flot 1 pr. på 40 timer 1000m schweiss, på DKK årlige eliteschweissprøve, der i år var henlagt til Lindet skovdistrikt i sønder Jylland. Der var 5 hunde tilmeldt i 40 timer 1000m. samt 9. 20 timer 1000m. Molly var igen i år eneste Kl.Münsterländer mod 4 labradorer, hvoraf de 3 havde vundet nordisk mesterskab for hold her i juli måned, den ene af labradorrene var tilmed Dansk mester i år inden for labradorerklubben, her blev Molly henvist til andenpladsen af den danske mester da den også havde 400m hetz til en førstepræmie. Vi var de eneste 2 hunde der fik tildelt en førstepræmie på 40 timer, der var en andenpræmie samt 2x0. Af 20 timers hundene var der 3 x 1præmie samt 1 x 2præmie, resten fik 0. Så det var svære spor der var lagt. Jeg trak spor nr. 3, så ventetiden var lang, der gik 1 time og 10 min inden den første hund kom tilbage med en 2 præmie, Hund nr.2 var på sporet i 1½ time inden de kom tilbage med et 0, det var en af de nordiske mestre, hun sagde at det var svære spor der var lagt, Samtidig havde vi modtaget en sms fra den anden nordiske mester der også havde fået 0, så jeg var en smule betænkelig, da Molly om Torsdagen inden prøven havde gået elendigt, jeg kunne overhoved ikke aflæse hende, så der blev lagt et 3 timers spor til om fredagen, som det tog 9 min at løse, så hun og jeg fik lidt selvtillid igen. Molly fandt hurtigt sporet og jeg påviste schweiss mange steder under vejs, vi kommer til en tæt bevoksning som Molly trækker mig ind igennem, stifinderen kommer op til mig for at stoppe mig, han beroliger mig med at jeg skal blive stående da dommeren havde tabt sine briller gennem den tætte bevoksning, jeg sætter Molly af og de leder efter brillerne uden resultat, så efter 5 min pause fortsætter Molly ufortrødent, så kommer vi til et stort område med visne bregner der ligger hulter til bulter, Molly går under bregnerne og jeg bliver slæbt med igennem ca.75m. så kommer vi til noget åbent Bøgeskov hvor der ligger en del væltede bøgestammer her finder jeg heldigvis også schweiss så jeg var klar over vi var på rette vej, vi forserer 2 store væltede stammer med en diameter på ca.75cm, så følger vi en veksel et stykke tid hvorefter Molly slår ud på vej op af et dige, så tænker jeg at det måske var en vide gang vi havde gang i, så vi søger tilbage men Molly gør det samme igen, jeg er nu overbeviet om at det er vide gangen , så jeg siger til dommeren at vi er i vide gangen og vi søger længere tilbage her fanger Molly knækket og vi går yderligere ca150m og finder skindet, der var jeg super glad og Molly fik hendes velfortjente 300g pate og en slurk vand. Jeg fik 2 bøge grene og vi fik blæst dyrets død. Nu gik vi tilbage for at finde dommerens briller efter 1 min søgen hvor han havde mistet dem fandt jeg dem hængende i nogle grene, Dommeren var lykkelig og jeg fik en ekstra bøgegren.
|