Referat fra bestyrelsesmøde 05. december 2008 hos Erik Lilliesøe, Søndersø.

 

Tilstede:

Henrik Raae Andersen (HRA)

Peter Ringgaard (PR)

Erik Lilliesøe (EL)

Carsten Trøjborg (CT)

Niels-Henrik Christiansen (NHC)

Lars ”Sigurd” Vandborg  (LV) (suppleant Sjælland)

Anette Lindholt Larsen (AL) (Avlsvejledningen)

 

Afbud:

Jan Nielsen

      Tom Kjeldsen (suppleant Fyn)

      Ole Beuchert (suppleant Jylland)

      Gunner Bertelsen (Avlsvejledningen)

       Palle Jørgensen (Avlsvejledningen)

 

Dagsorden.

 

  1. Referat fra sidste møde

  2. Meddelelser/orientering fra formanden:

  3. Meddelelser fra kassereren/økonomi

4.   Udvalg/Arbejdsopgaver

5.   Avl/Orientering fra avlsvejledningen

6.   Afholdte arrangementer

7.   Kommende arrangementer 2008

8.   Evt.

 

      1)      Referat fra sidste møde

Referatet underskrevet.

Opfølgning i henhold til ref. fra sidste møde:

Henrik Søeborg og Erik Petersen er inviteret og indstillet som aspiranter på Landsudstillingen 2009. Der ventes på tilbagemelding fra DKK. HRA er endnu ikke indstillet som elev.

Forespørgsler til indtræden i Udstillingsudvalget afventer.

En konsekvens måling med angivelse af højden samt en konsekvens anførelse af korrekt bid på münsterländere på DKK’s udstillinger forelægges på DKK’s Eksteriørdommerudvalgs møde 9.12 2008 som HRA er inviteret til.

HRA forelagde brev til godkendelse af enslydende krav til HD-status for tildeling af DKJCH og DKBRCH. Godkendt.

Nye bestyrelsesmedlemmer bedes få lagt deres CV på hjemmesiden.

Opdateret bestyrelsesliste – skal den fremsendes til samarbejdspartnere når den fremgår af vores hjemmeside. Beslutning: Fremsendes kun til DKK.

CT orienterede om tilbud på Münsterländeren indhentet siden sidste møde. CT og PR arbejder videre med det.

Forkortelsen – PR og HRA står for opgaven.

Diskussion af DKK’s IT-systemer udskydes til næste møde, da DKK på opfordring af HRA er villig til at afholde et kursus udelukkende rettet mod FJD’s specialklubber. DMK’s bestyrelse og avlsvejledning deltager i størst muligt antal. Prøveledere forespørges. Mødet foreslås fra bestyrelsen afholdt 7. eller 14. feb.   

Forespørgsel vedr. 25 års jubilar er afklaret.

 

      2)      Meddelelser/orientering fra formanden:

DMK - internt

      DMK har indgået en aftale med DKK om brug af DKK’s klubsystem.

DMK’s dommerønsker til DKK’s int. udstillinger 2011 blev diskuteret. Evt. muligheder meddeles inden udgang af januar 2009.

      Bestyrelsen har med glæde noteret sig den positive respons fra aktivisterne på de af Aktivistudvalget afholdte møder.

Et medlem har rettet henvendelse vedr. refusion af gebyr til DM med henvisning til passus i ref. fra bestyrelsesmøde 1.12 2006: ”Det blev besluttet at klubben betaler prøvegebyr ved officiel henvendelse/indbydelse og i tilfælde hvor klubben (bestyrelsen) anmoder et eller flere medlemmer om at deltage”.  Bestyrelsen ønsker foranlediget af denne henvendelse at præcisere at deltagelse i mesterskaber el. tilsvarende opnået via kvalificerende prøver ikke berettiger til refusion af prøvegebyr. Indbydelse til disse mesterskaber er opnået gennem personlig tilmelding og kvalifikation og ikke ved officiel henvendelse/indbydelse til klubben.

Bestyrelsen har behandlet og afslået en dispensationsansøgning med henblik på optagelse på klubbens hvalpeliste. 

Henvendelse fra en interesseret sponsor blev behandlet. HRA ser på sagen.

      KLM-I

På Generalforsamlingen i Nürnberg i juli var der genvalg til det samlede Præsidium ligesom der var opbakning til arbejdet med at skabe et internationalt avlscertifikat og database, international uddannelse af eksteriørdommere i KLM-I-regi, samt afholdelse af (regionsbestemte) internationale prøver i KLM-i-regi. Belgien er optaget som nyt medlemsland.

HRA arbejder tæt sammen med KLM-I og vores tyske søsterklub i forbindelse med afholdelse af to seminarer i 2009 i FJD-regi med henblik på introduktion af VJP og HZP.

Næste møde 12.12 2008 i Hamburg  

      DKK

Elektronisk post er løbende fremsendt.

HRA har møde med DKK’s direktør 9.12 2008 for at fremlægge bestyrelsens ønsker til et fremtidigt samarbejde.

Formandsmødet afholdes lørdag den 31. januar 2009 på Fyn. HRA deltager.

HRA har modtaget brev fra DKK vedr. overskridelse af DKK’s etiske anbefalinger for en navngiven hanhund (25 % -reglen). Henlagt, da hunden er død.

      FJD

Møde afholdt 19.11 2008. Ref. er undervejs. HRA gav en kort gennemgang af vigtige punkter fra mødet.

Ny procedure for valg af formand og næstformand blev vedtaget.

FJD foretog indstilling af kandidater til DJU’s udvalg.

FJD opfordrer til at klubbens medlemmer, der er medlem af DKK, kaster deres fire stemmer på flg. kandidater: Finn Møller Jørgensen og Henrik Johansen (Jagthunde) samt Svend E. Løvenkjær og Erling Olsen ved det kommende valg til DKK’s bestyrelse.

FJD afholder to seminarer i 2009 med HRA som primus motor. Emnet: Anlægsprøver 

      DJU

Ref. fra møde 21.8 er offentliggjort.

DJU støtter ligeledes Finn Møller Jørgensen og Henrik Johansen ved det kommende valg til DKK’s bestyrelse.

      DJ

Intet        

      SU

Intet

      3)      Meddelelser fra kassereren/økonomi

      Medlemstal pr. december: 849 medlemmer

      Foreløbig status for 2008-regnskab viser et tilfredsstillende resultat.

 

      4)      Udvalg/Arbejdsopgaver

·        Info-udvalget:

·        møde den 22.11.2008. ref. offentliggjort på hjemmeside.

·        Markprøveudvalget: HRA ønsker at udtræde. LV indtræder.

·        Fordeling af arbejdsopgaver 2009 –

·        Lovudvalget: Ingen planlagte aktiviteter

·        Markprøveudvalget: Forårsprøven 28 og 29.3 Jylland, CT er tovholder. Efterårsvinderklassen 26.9 Sjælland, LV er tovholder.

·        Udstillingsudvalget: Landsudstillingen 17.1, FJD’s udstilling 7.6, Vingstedudstillingen 25.7. HRA kontakter tidligere prøveledere.

Generalforsamling afholdes den 6.6.2009, EL undersøger mulighederne for lokalitet til afholdelse.

·        FJD seminarer 7 og 8.3 samt 5. og 6.9 Sjælland – vedr. anlægsprøver. Hovedsaglig for specialklubbernes bestyrelser.

·        Overordnet planlægning af hovedaktiviteter 2009 – 2011. Kalender for DMK’s aktiviteter 2009 udfærdiges snarest.

·        Årshjul for hovedaktiviteter, bestyrelsen, udvalg m.fl. Under udarbejdelse.

  

5)   Avl/Orientering fra avlsvejledningen

·        HRA beder avlsvejledning omkring status 2008 (nøgletal, avlsparametre etc.)

 

6)   Afholdte arrangementer

·        Udstillingen i Vingsted – tilfredsstillende deltagerantal. Procedure omkring måling af højde ikke tilfredsstillende.

·        Jubilæum – super afvikling, dog problemer omkring pointsystem.

·        Efterskudsprøver Schweissprøve i Thy, 16 3-timer, 7 20-timer spor, tilfredsstillende.

·        Efterårsvinderklassen – kørte super, tilfredsstillende med fugle. Ros til arrangørerne for det store forarbejde.

 

7)   Kommende arrangementer 2009

·        Landsudstillingen – kører planmæssigt.

·        Diverse efterskudsprøver – Alle mailer planlagte datoer til NHC.

·        Forårsprøven – CT står for planlægning.

 

      8)       Evt.

AL tager kontakt til Ole Beuchert omkring oplæg til udstillingsstand.