|
Referat
Generalforsamling, 04. juni 2011
Fjelsted Kro, 5592 Ejby,
Fyn
Dagsorden:
Dagsorden:
a. Valg af to
stemmetællere
b. Valg af dirigent
c. Valg af protokolfører
d. Aflæggelse af
årsberetning til godkendelse
e. Aflæggelse af regnskab
til decharge
f. Evt. aflæggelse af
aktivisternes årsberetning
g. Opstilling af
kandidater
h. Valg af ordentligvis
tre bestyrelsesmedlemmer
i. Valg af tre
bestyrelsessuppleanter
j. Valg af to revisorer
og en revisorsuppleant
k. Avlsarbejdet i det
forløbende år
l. Evt. valg af
avlsvejleder (e)
m Behandling af
indkommende forslag
n. Evt. nedsættelse af
udvalg
o. Eventuelt
ad a.
Valg af to stemmetællere
Lars E. Jensen og Tage S.
Nielsen valgt
ad b.
Valg af dirigent
Christian Nøhr Hansen
valgt
ad c.
Valg af protokolfører
Søren Olsen valgt
ad d.
Beretning til
Generalforsamlingen 2011.
Som altid vil jeg bede
forsamlingen om at rejse sig og med et øjebliks stilhed mindes og ære de
medlemmer og andre med tilknytning til Dansk Münsterländer Klub, som er gået
bort i det forløbne klubår.
Velkommen til årets GF.
Velkommen til jer fremmødte. Desværre er vi alt for få, der deltager her i
dag - og som nævnt i sidste års beretning - i klubbens liv generelt.
Jeg har derfor valgt at
lægge en række anderledes og nye anskuelser ind i dette års beretning end
der har været tradition for i årsberetningerne på DMKs generalforsamlinger.
Dette i håb om, at den vil vække stof til eftertanke både hos jer og de
medlemmer, der senere læser den.
For det første har jeg
valgt at se bort fra en opremsning af prøveresultater. Disse resultater har
været nævnt i vores medier. Og alle vi, der dyrker prøverne/sporten, har
glædet os over og nikket anerkendende til disse.
Men hvad med det store
flertal af vores medlemmer - jægerne, der holder vores racer som
jagt- og familiehunde, har de interesse i at dyrke, høre og læse om
prøverne/sporten. Jeg tror det ikke!
Hvad tilbyder vi dem
egentlig – altså udover en hjemmeside, et par blade samt muligheden for at
deltage i lokale aktiviteter og klubaktiviteter, der langt fra alle har
deres store interessere?
Hånden på klubhjertet,
det er ikke meget, vi tilbyder dem. Og vi må konstatere, at vi har svært ved
at fastholde dem i klubben.
Symptomerne har været der
i årevis: Faldende aktiviteter og deltagelse på næsten alle niveauer,
faldende eller stagnerende medlemstal. Et stort frafald af medlemmer efter
et til to års medlemskab m.m..
Vi må ligeledes
konstatere, at de tiltag, vi lokalt eller på klubplan har forsøgt os med,
oftest har slået fejl eller har vist sig ikke at være langtidsholdbare. Vi
er forstenet i en selvforståelse og klubkultur, som kun de få forstår. En
klubkultur, der kun appellerer til et mindretal.
Hvad skal vi så gøre for
at ændre tingenes tilstand?
Personligt er jeg af den
opfattelse, at vi her og nu må ændre kurs. Vi må forsøge at identificere
alle medlemmers behov – med særlig fokus på det store tavse flertal,
hvis behov vi kun kan gisne om. Når vi så forhåbentlig lære disse behov at
kende, må vi anerkende og målrette vores aktiviteter efter disse behov.
Også selvom det betyder, at den kendte eller dele af den kendte klubkultur
står for fald.
Det er bestyrelsens og
mit ønske, at vores racer først og fremmest skal anvendes til alsidig jagt
og have rodfæste hos den danske jæger og dennes familie.
Dette ønske udelukker på
ingen måde, at den jæger eller sportshundeentusiast, der ønsker at dyrke
jagthundesporten, som vi kender den i dag, skal opleve begrænsninger i
udøvelse af sporten.
Men mon ikke et koncept
om hjælp til at uddannede en brugbar jagthund med tilhørende jagt- og
anlægsvurdering ville kunne tiltale jægeren (og
sportshundeentusiasten), når dette kan ske med en kort tidshorisont
samt et minimum af prøver til acceptable priser? Dette vil jeg vende tilbage
til senere i min beretning.
Mon ikke inddragelse af
hele jægerens familie i klublivet baseret på aktiviteter og ikke mindst
sociale aktiviteter i nærområdet vil falde i god jord og kunne puste nyt liv
i klublivet.
Mon ikke erkendelsen af:
at tiderne og samfundet
har forandret sig,
at måde, vi går på jagt
på, har forandret sig,
at måden vi træner hunde
på har forandret sig,
osv.
Tiden er inde til at
erkende, at vi må skabe en ny klubkultur. Jeg håber, at I alle vil være med
til at vise klubbens tillidsfolk hvordan!
I det forløbne klubår er
der en række sager, der har fyldt meget i bestyrelsens arbejde.
Ultimo 2010 besluttede et
flertal af bestyrelsen at nedlægge aktivistudvalget, der fra 2007 havde
forsøgt at etablere en uddannelse for nuværende og kommende aktivister. Vi
måtte konstatere, at manglende interesse og mangel på aktiv deltagelse fra
aktivisterne gjorde en forsættelse af udvalget i sin daværende form umulig.
Vi måtte også konstatere, at tre års arbejde i udvalget desværre ikke havde
umøntet sig i en egentlig form for uddannelse.
Nedlæggelsen affødte
forståeligt nok en del negative reaktioner fra aktivisterne. Dette til trods
for at bestyrelsen tilkendegav, at den forsat ønskede og ønsker en
uddannelse for og af klubbens aktivister.
Bestyrelsen har på et
møde tidligere i dag fremsat en række forslag til en forbedret kommunikation
aktivisterne og bestyrelsen imellem, aktivisterne imellem samt orienteret om
en grunduddannelse, der er forhandlet på plads med DKKs Aktivitetsudvalg (og
som desuden kan benyttes af alle FJDs specialklubber). Grunduddannelsen kan
påbegyndes af aktivisterne allerede fra juli/august i år. Jeg er desuden i
dialog med DJ om en jagtlig ”overbygning”.
Desværre måtte vi
konstatere et ikke tilfredsstillende fremmøde samt en udpræget manglende
lokal repræsentation på formiddagens møde. Bestyrelsen vil derfor snarest
tage initiativ til afholdelse af et dialogmøde med aktivisternes
kontaktpersoner, således at alle aktivistområder på demokratisk vis
inddrages i processerne – og ikke kun et fåtal af områderne, som vi har set
det i dag.
En anden tung og for
undertegnede særdeles tidskrævende og til tider frustrerende sag blev affødt
af DKKs Udstillingsreglement 2011 samt et efterfølgende forslag fra DKKs
bestyrelse til ændring af betingelserne for stambogsføring i henhold til
Stambogsføringsreglernes § 10a, der blev fremsat og siden hen vedtaget på
Repræsentantskabsmødet.
Kort fortalt var DKKs
officielle fortolkning af præmiegraderne i det nye udstillingsreglement i
direkte modstride med FCIs reglement og de øvrige nordiske og baltiske
landes fortolkning af hvad, der burde være samstemmende præmiegrader –
særligt af præmiegraderne ”good” og ”sufficient”. Det lykkedes dog
undertegnede - i samarbejde med Søren Hecht og Svend Løvenkjær - at få
ændret disse, således at disse præmiegrader i medio maj officielt blev
ændret og blev i overensstemmelse med FCIs reglement og de nævnte landes
fortolkninger.
Vedtagelsen af ændringen
i Stambogsføringsreglernes § 10a, som jeg med samtlige FJDs klubber i ryggen
har kæmpet indædt imod, betyder at Kl.M., der efter den 5.3 2011 har opnået
mindre end et ”very good” som udstillingsprædikant ikke kan få stambogsført
afkom.
Bestyrelsen overvejer på
den baggrund, at forhandle med DKKs bestyrelse om at opstille en række
betingelser for stambogsføring af Kl.M. i henhold til
Stambogsføringsreglernes § 10b., f.eks. således at et ”good”, der ikke beror
på ”alvorlige” el. diskvalificerende fejl” som beskrevet i standarden (Nr.
102) kan give avlsret.
I min beretning omtaler
jeg normalt også vores relationer til samarbejdspartnere og
paraplyorganisationer – således også i år.
Samarbejdet i FJD har
idet forløbne år stået sin prøve, efter organisatoriske ændringer og
”oprydning” i love og forretningsorden. Samarbejdet er efter min vurdering
styrket.
DMKs bestyrelse har
løftet en række sager i FJD. Særligt markant er arbejdet med at skabe nye
anlægs- og jagtduelighedsprøver efter tysk koncept. DMKs bestyrelse tog
initiativ til fremme forståelsen og implementeringen af disse prøver tilbage
i 2009. Siden har et FJDs Anlægsprøveudvalg arbejdet med prøveformerne,
reglerne og arrangeret ekskursioner. På den baggrund forventer jeg, at
klubberne i FJD (med DJ som samarbejdspartner) har regelsæt klar i
begyndelsen af 2012. Prøverne forventes implementeret fra 2012-2015. Med
dette tiltag har vi et koncept klar til jægeren og hans hund – samt skabt
endnu bedre muligheder for det moderne avlsarbejde som DMK i mange år har
været foregangsforening for.
I min beretning sidste år
varslede jeg, at FJD ville spille en meget aktiv rolle i faunaforvaltningen
i det åbne land. Jeg håber, at I alle har noteret jer det fremragende stykke
arbejde, der bliver udført i dette udvalg. FJD har på dette område taget
teten i forventning om et frugtbart samarbejde med DJs Vildtplejeudvalg.
Medio maj havde jeg
desuden den store ære og det privilegium at blive genvalgt som formand for
FJD.
Samarbejdet i DJU er
særdeles godt og udføres i respekt for hinandens synspunkter. Organisationen
mangler dog efter min bedste overbevisning en modernisering af
forretningsgange, vedtægter m.m. for at gøre arbejdet mere effektivt. Der er
nu på min foranledning nedsat et udvalg, der arbejder med dette.
Samarbejdet med DKKs
bestyrelse har siden primo januar lidt en del skade, da saglige og frugtbare
forhandlinger med repræsentanter fra DKKs bestyrelse er blevet obstrueret af
kræfter internt i DKKs bestyrelse. Jeg er dog overbevist om, at vi med tiden
genfinder det gode samarbejde. Samarbejdet med DKKs udvalg og administration
har været konstruktivt og frugtbart.
Samarbejdet i KLM-I
fungerer upåklageligt. Desværre måtte jeg af familiemæssige årsager melde
afbud til sidste møde i præsidiet. Ligesom jeg på samme baggrund har sat et
udvalgsarbejde om grænseoverskridende avl på stand by.
Øvrige internationale
samarbejdsrelationer fungerer tilfredsstillende.
Jeg vil slutte min
beretning med at rette en varm tak til alle, der i det forløbne
klubår har ydet en indsats for Dansk Münsterländer klub.
En varm tak skal
ligeledes gå til nationale som internationale samarbejdspartnere for et
frugtbart og konstruktivt samarbejde.
En særlig varm tak til
Carsten Trøjborg, der forlader bestyrelsen. Tak for en god og farverig
arbejdsindsats.
Tak til jer, der mødte
frem.
Ad e.
Regnskab til decharge
Kasserer Erik Lillesøe
aflagde regnskab 2010 ved brug af overheads. Revisorpåtegning blev fremvist.
Spørgsmål fra
forsamlingen om værdien af opretholdelse af formue. Formanden forklarede at
træneruddannelsen ville sluge en god bid af pengene hvorfor sikring af et
løbende overskud er nødvendigt.
Regnskabet blev derefter
taget til efterretning af forsamlingen.
Ad f.
Aflæggelse af
aktivistberetning
Morten Vestergaard
aflagde beretning fra formiddagens møde.
Beslutninger fra
aktivistmødet:
Der nedsættes et
kontaktmandsudvalg bestående af områdernes kontaktmænd. Bestyrelsen
inviterer til det første møde umiddelbart efter sommerferien. Afholdes efter
behov, pt. Vurderes behovet til 2-3 gange om året. Mindst engang om året.
Kontaktmandsmødet
nedsætter et aktivistudvalg, bestående af aktivister, som ikke også er
bestyrelsesmedlemmer. Ikke nødvendigvis kontaktmændene selv. Kan kun
nedlægges af generalforsamlingen. Formålet med aktivistudvalget er, at
repræsentere aktivisternes interesser.
Aktivistudvalget deltager
i bestyrelses møder på samme vilkår, som Avlsvejledning. Aktivistudvalget
består af 3-5 personer.
Der etableres et
uddannelses udvalg. Besat af lige dele aktivister udpeget af
aktivistudvalget og bestyrelses medlemmer udpeget af bestyrelsen.
Uddannelsesudvalget kan evt. indkald eksperter til arbejdsgruppen.
Aktivisterne skal mødes
mindst engang årligt. Kontaktmandsudvalget har ansvaret for at indkalde
dette møde.
De fremmødte aktivister
opfordrer aktivistudvalget til, at der igen etableres et aktivistseminar.
GF blev kortvarigt
suspenderet til at udfærdige/fremvise stiller lister på kandidater til
bestyrelsen og som suppleanter.
Ad. g
Opstilling af kandidater
Dirigenten modtog
stillerlister, offentliggjorde disse og skred til valghandlingen. Der var
fremmødt 25 stemmeberettigede.
Ad. h
Valg af ordentligvis tre
bestyrelsesmedlemmer
Til det sjællandske
mandat blev Morten Vestergård samt Henrik Raae Andersen
opstillet. HRA blev genvalgt med 13 stemmer. MV opnåede 12 stemmer
Til de to frie mandater
blev flg. opstillet:
Lars ”Sigurd” Vandborg” –
ikke valgt. Opnåede 12 stemmer.
Søren Olsen – ikke valgt.
Opnåede 9 stemmer
Morten Vestergaard (frit
mandat)- valgt. Opnåede 16 stemmer
Tine Broen (frit mandat)
– valgt. Opnåede 13 stemmer
Ad. i
Valg af tre
bestyrelsessuppleanter
Søren Olsen (Sjælland,
Lolland-Falster og omkringliggende øer) – opstillet og genvalgt
Lars Pedersen (Fyn med
omkringliggende øer) – opstillet og genvalgt
Tage Nielsen (Jylland)
opstillet og valgt
Ad. j
Valg af to revisorer og
en revisorsuppleant
Revisorerne Christian
Nøhr Hansen og Edmund Andersen blev genvalgt.
Revisorsuppleant Birger
Weinholdt blev genvalgt.
Ad k. Avlsarbejdet i det
forløbende år
Gunner Bertelsen aflagde
avlsvejledningens beretning. Ved brug af overheads fremvistes nøgletal,
tabeller og statistik over årets parringer og HD-statistik for adskillige
år. Spørgsmål fra forsamlingen om HD index blev besvaret af GB og HRA.
Ad l. Evt. valg af
avlsvejleder (e)
Avlsvejledere Gunner
Bertelsen og Palle Jørgensen blev genvalgt.
Ad m.
Indkomne forslag
Et forslag omhandlende
problematikken af validiteten af tyske hanhundes HD-index blev forlagt og
diskuteret. Forslaget var ikke modtaget af HRA, hvorfor det ikke kunne
bringes til afstemning.
Forslaget blev dog læst
op og affødte en længere diskussion om beregning af HD-index på parringer
hvor tyske hanhunde er involveret.
Ad n.
Nedsættelse af udvalg
Morten Vestergaard
fremsatte forslag til følgende udvalg:
Kontaktmandsudvalg
bestående af områdernes kontaktmænd.
Aktivistudvalg, der
skulle deltage på bestyrelsesmøderne og som kun kan nedlægges af
generalforsamlingen.
Uddannelsesudvalg
bestående af aktivister og bestyrelsesmedlemmer.
Efter debat og diskussion
med uddybning af indholdet i forslagene, herunder særligt diskussionen om
Aktivistudvalget, måtte HRA konkludere, at disse var så vidtgående, at de
krævede ændring af klubbens vedtægter. Forslag til sådanne var ikke blevet
fremsendt. Dirigenten tilsluttede sig konklusionen.
Det blev aftalt at
bestyrelsen indkalder kontaktansvarlige
aktivist I hvert område til et møde snarest efter sommerferien. På mødet kan
vælges 3- 5 aktivister til aktivistudvalget. Aktivistudvalget kan så vælge
de aktivister, der skal være med i et uddannelsesudvalg, som besættes med
ligeligt antal bestyrelsesmedlemmer og aktivister..
Ad o. Evt.
25 års nåle og diplomer
blev tildelt (se bilag). Richard A. Møller modtog ved personligt fremmøde
nål og diplom.
Årets Münsterländer og
Præstationspokalen var ansøgt af og blev vundet af Fuglevangs Heiki v. John
H. Hansen. Der var ikke andre ansøgere.
Grønsunds V&S pokal blev
tildelt Hakkiokankaan Bob v.
Jesper Ibsen.
Münsterländerpokalen blev
tildelt til Pia Nielsen for hendes store arbejde for DMK.
HRA udtalte et tak til Lars ”Sigurd”
Vandborg for hans indsats i bestyrelsen og generalforsamlingen blev
afsluttet med et hurraråb for foreningen.

|