Når man i en klub som vores oplever et såkaldt aktivistmøde og en generalforsamling som den, der lige er blevet afholdt, forstår jeg godt at det er svært, sommetider næsten umuligt at få frivillige til at gi’ en hånd med i det overordnede klubarbejde.
Lad mig med det samme sige, at det ikke er fordi, at jeg røg ud af bestyrelsen, at jeg skriver dette brev. Det kan jeg godt leve med.
Men når man prøver at få magten ved at snigløbe sig til den, er det er ikke noget der fremmer klubånden eller for den sags skyld motivationen. Det er pinligt og udemokratisk.
Det kan godt være, at der er nogle medlemmer der føler, at det er urimeligt at bestyrelsen tager den ene eller anden beslutning - gode som dårlige, nemme som svære - men sådan er det. Det er bestyrelsesmedlemmerne valgt til. Jeg vil ikke komme ind på konkrete sager, men de fleste ved nok hvilken sag, der har fyldt mest det sidste halve år. Jeg vil dog slå fast: De beslutninger, der er blevet taget i DMK’s bestyrelse er taget i enighed eller af et absolut flertal - og ikke af formanden alene.
Det der skete på det såkaldte aktivistmøde og generalforsamlingen var, at en ganske lille skare havde lavet en plan, der gik ud på at få formanden sat af. Det var klart for alle, at det var formanden og kun formanden, man gik efter. Pinligt og stærkt udemokratisk og uden at give flertallet af medlemmerne en chance for at gøre op med sig selv om det er faglighed, erfaring og viden, vi skal ha’ i bestyrelsens arbejde eller en flok tøser, der går efter manden i stedet efter bolden. I øvrigt ikke flok tøser, der ingen realistisk plan havde for klubbens fremtidige arbejde – samt allermindst havde overblik over hvilke konsekvenser deres plan kunne have udløst.
Det er pinligt og udemokratisk, når man på det såkaldte aktivistmøde som noget af det første beder aktivister, der også yder en ekstra indsats som bestyrelsesmedlemmer, om at forlade mødet.
Det er pinligt og udemokratisk, når det efterfølgende står klart, at der på mødet deltager personer, der påberåber sig at være aktivister, men ikke er det!
Det er pinligt og udemokratisk, når der fra et område deltager såkaldte aktivister, der tilsyneladende ikke er valgt af medlemmerne – og som aldrig har ydet en aktiv indsats i området, hverken som hundefører eller i områdets arbejde i al almindelighed.
Det, der blev forsøgt kunne have fået nogle konsekvenser, som ville have sprængt vores klub og helt unødigt havde lammet klubben i et stykke tid. Jeg kan og vil ikke komme ind på hvorfor. Det kan godt være at formanden kalder en skovl for en skovl og en spade for spade, og at der nogle der i vores forkælede samfund (brokkesamfund), der ikke kan tåle det, Men det er efter min mening bedre at ha’ en mand, der siger, hvad han mener og som har noget at have sin mening i. Og så kunne det være, at man skulle lytte, hvad der bliver sagt og ikke kun måden det bliver sagt på.
Hvis man prøver at lave et kup på en formand i en klub som vores, skal man være sikker på konsekvenserne og frem for alt være sikker på, at man har et alternativ, der er på højde med det, man har. Den mand, man havde kørt i stilling, har efter min bedste overbevisning langtfra har den fornødne erfaring og viden samt kvalifikationerne til at bestride formandsposten.
Endvidere havde en af dem, der deltog i kuppet, få dage inden generalforsamlingen sagt ja til et tillidshverv på generalforsamling. Det skulle vedkommende nok have takket nej til, da han oftest lignede en Münsterländer i et spil kegler. Det var uværdigt for foreningen og personen selv.
Det er i øvrigt en svaghed i en demokratisk forening som vores, når der ikke kommer flere til generalforsamlingerne. Så skal der ikke mange underhåndsaftaler til, før et ganske lille mindretal sætter den konstruktive dialog og demokratiet ud af spil.
Sket er sket og lad os nu komme videre. Men jeg vil for fremtiden håbe, at evt. kupmagere tænker sig om, før de prøver igen. Det var pinligt, udemokratisk og ødelæggende for klubben, det jeg oplevede på dette års generalforsamling og såkaldte aktivistmøde.
Hvad jeg har skrevet her, er mine egne tanker og jeg agter ikke at svare, hvis der kommer kommentarer.
I håb om, at vi får et godt år med vores dejlige hunde, ønsker jeg alle knæk og bræk.
Med venlig hilsen
Lars ”Sigurd” Vandborg
