FJD Markprøve ved Herning den 31-10-2017
Åben klasse
DK04780/2013 MARKPR Hedeskov’s Jarko
Ejer og fører: Kirsten Rübner-Petersen
2. præmie Se kritik
DK11335/2012 MARKPR Jutta
Ejer og fører: Steen Ingemann Hansen
0 Se kritik
DK02289/2013 Athena
Ejer og fører: Peter Andersen
0 Se kritik
Jarko slippes på stub/kartofler i et stort anlagt men for åbent søg, han går
med stor bredde, søger noget offensivt frem i terrænet, farten er høj, han går
i flot stil med god galop aktion. Opnår stand ved hegn som han selv udløser,
senere opnår han stand, avancerer villigt på ordre, rejser agerhøns, han kan
holdes i opfløj og skud.
2.slip: Er her meget selvstændig, trækker gentagne gange ned mod markskel og
er vanskelig at få derfra.
2.præmie.
Jutta starter på majsstub og græs i modvind og viser et arealdækkende søg i en
god bredde med gode afstand mellem slagene men med enkelte forkerte vendinger.
Farten er høj, stilen er god og den går i en jordvindende galopaction. Den er
lydig og viser god energi.
Afprøves i endnu tre slip i eng og stub i modvind og viser stadig et
arealdækkende søg som tidligere. Farten er på eng tilpasset terræn, stilen er
uændret. I andet slip kommer Jutta tæt på makker i stand men Jutta har ikke
mulighed for at se makker i stand. Viser god respekt for lettende fasan.
Holdes for ræv som flygter ret foran Jutta i andet slip. I fjerde slip opnår
Jutta kortvarig stand men løser selv, kort efter letter agerhønseflok foran
Jutta, de burde være udnyttet. Viser igen god respekt.
Ingen Præmie
Athena slippes på brak i et godt anlagt søg med passende afstand mellem
slagene, der kunne dog ønskes større bredde på søget. Farten er i orden, hun
går i pæn stil. Finder intet.
2.slip: Går som tidligere på rapsstub, opnår stand ved hegn, som hun selv
udløser.
3.slip: Går som tidligere, men finder intet.
Ingen præmie