1. slip på stub og hegn mod vinden. I starten opsøges makkerhund, men så slår
han sig fri. Gonzo anlægger et lidt ungdommeligt søg, men viser jagtlyst.
Farten er medium til høj. Stilen er smuk, højt ført hoved, i en smidig galop,
lette halebevægelser.
2. slip i skrub mod vinden. Søg, fart og stil som før. Gonzo viser stor
jagtlyst og kommer over meget terræn, lidt mere struktur kunne ønskes. Derved
kunne de 3 fasaner udnyttes, som ligger i god vind for ham. I stedet stødes
de, fin respekt. Det var en stor chance, som burde være udnyttet. Gonzo lastes
let derfor.
I 3. slip på skrub mod vinden følges harespor ud af terræn, Gonzo er hurtigt
tilbage.
4. slip på græsmark og i skrub mod vinden. Søg, fart og stil bedret i forhold
til 1. slip. Det er tilpasset terrænet. Gonzo arbejder godt. Der meldes stand.
Gonzo avancerer villigt på ordre, men påviser ikke vildt. Senere står han ved
kant af remisse. På ordre går han villigt frem og rejser præcist fasan. Ro i
opfløj og skud. Yderligere en fasan flygter. Makker støder 2 fasaner på den
anden side af remissen, som Gonzo ikke lastes for. En hund af stort format og
med stor jagtlyst.
1. præmie, UK.