Deltagere:

Finn Nederby, Jan Nielsen, Pernille Legind, Jytte Thomsen, Nicole L. Solgaard, Mona H. Storgaard, Per Madsen, Sussie Madsen, Carsten Trøjborg, Jette Andersen, Michael Pedersen, John H. Hansen, Jens Jørgen Nielsen, Tine B. Nielsen, Alex Nygaard, Jens Brandt Andersen, Peter Katholm, Susanne Holst, Michael Østergaard, Rune Riishøj

Afbud:

Pia Nielsen, Henrik R. Andersen, Palle Jørgensen

Jubilæumsudvalget

Har udarbejdet et forslag for en køreplan for aktiviteter. Der vil blive brug for hjælpere i forbindelse med jubilæums arrangementet der vil blive afholdt ved Bygholms Landbrugsskole i forbindelse med holdapporteringen.

  • Lotteri, start 1/1 – udtrækning ved festen. Behov for sponsorer
  • Jubilæumsbog på baggrund af Jørgen Katholms bog. Skal kunne sælges og bruges til alle vindende hunde ved DMK’s aktiviteter i 2018. Jørgen Katholm har umiddelbart indvilliget i at hjælpe
  • Münsterländeren – jubilæumsnummer
  • Ekstraudstilling i jubilæumsweekenden
  • Forårsmarkprøve som normalt
  • Jubilæumsweekend, udstilling fredag, holdapportering lørdag, generalforsamling søndag
  • Efterårsvinderprøven, måske på Egebjerggård på Fyn, hvor den første markprøve blev holdt af DMK for 50 år siden. Evt. IMP-prøve ved samme lejlighed

Jubilæumsgruppen skal inviteres til det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, for at få de endelig detaljer på plads.

Efterskudsudvalg

Hvorfor er DMK’s apporteringsprøve ikke så populær? Er det fordi, der indgår ræv, eller mangler der hjælp på træningspladsen? Kræver den for store arealer? Skal afholdelsen evt. gå på skift mellem områderne? I flere områder bygges træningen op om denne prøve. Det er derfor nødvendigt at få aktivistområderne gjort opmærksomme på denne prøve, således at den kan opprioriteres.

Efterskudsudvalget skal råde og vejlede, hvis der er problemer, men det har også behov for at få råd og idéer fra andre sider.

Bag racedysten ligger der en stor oplysningsopgave til alle medlemmer, således af DMK får en større deltagelse. Racedysten skal være tilgængelig i DMKs kalender. Som på Sjælland kan racedysten evt. gå på skift mellem de enkelte områder eller en bedre koordinering mellem områderne i Jylland.

Mark og prøver

Markprøver – Udvalget vil gerne gøre op med turnusordningen mellem Sjælland og Jylland til forårsmarkprøve og efterårsvinderklasse, da de fleste medlemmer bor vest for Storebælt. Der skal arbejdes på at finde egnede lokaliteter til at holde de to prøver med velegnede faciliteter (parkering, bespisning, evt. overnatning). Der skal etableres et team, der opbygger rutine i at afholde prøverne som tilbagevendende begivenheder.

Rådgivning – forslag til ændringer i prøveregler sendes til høring i udvalget, så bestyrelsen bliver bedre klædt på til at diskutere i de forskellige organisationer.

IMP A/B i DK – prøverne er gode og velegnede til at uddanne hundene til jagt, og de er anerkendt i avlsarbejdet. Prøverne inddrager bredden, men er ressourcekrævende (6 hunde, 3 dommere pr. hold). Prøverne har ikke stor udbredelse i f.eks. Tyskland. Kunne man evt. arrangere træning i DK, og derefter afholde prøverne i Tyskland?

JET-prøver – Ruhårsklubben indbyder andre interesserede specialklubber til samarbejde. Prøverne henvender sig til bredden, der gerne vil udvikle en god jagthund. Der kan evt. arbejdes på at få elementer fra IMP-prøverne ind i JET-prøven. John Hilmer arbejder på en oversigt over, hvilke elementer, der er i de enkelte prøver.

Uddannelsesudvalg

Uddannelse udvalget er kørt i stå, blandt andet på grund af manglende deltagelse. Der er øremærkede midler bag uddannelsen. I forbindelse med aktivistmødet i april, skal den fremadrettede fremdrift diskuteres. Uddannelsen kunne evt. laves i samarbejde med andre specialklubber for at få en højere deltagelse. Hvis aktivisterne ønsker at uddannelsen skal genoptages, kunne det være en ide at forslå områderne at der i hvert område skulle være en uddannet instruktør eller at uddannede instruktører under DMK fik en træningsjakke med instruktørlogo påført.

Schweissudvalget

Der mangler ikke prøver til schweiss, men snarere træningsmuligheder. Udvalget vil starte op med at hjælpe Viborg, herfra kan man gå videre til de andre aktivistområder (som også kan søge hjælp hos Jens/Alex. Evt. kan der holdes et weekendkursus i klubregi. Der er behov for at brede viden ud til områderne.

Groẞerudvalget

Vil gerne have tættere kontakt til avlsvejledningen og kobles på hvalpesyn. En opdateret racebeskrivelse er godkendt af DKK og skal lægges på DMK’s hjemmeside. Der er også lavet nyt oplæg til tekst til koebhund.dk. Forslag til ændringer på DMK’s hjemmeside for at sikre større synlighed for Groẞerne er udarbejdet. Der bliver afholdt marktræning den 5/3 og apporteringstræning den 14/5. Efter træningerne holder udvalget møde for at evaluere og diskutere efterårets aktiviteter. Groẞerne vil også gerne deltage i jagtmessen i Hillerød den 31/3- 2/4, og de vil også forsøge at stille et par hold til Holdapporteringen.

Der var stor opbakning til at afholde udvalgsmøde én gang om året. Bestyrelsen vil planlægge dette fremadrettet årligt.