Efter lang tids udvalgsarbejder foreligger der nu en ny opsætning af Dansk Jagthunde Udvalgs (DJU) prøveregler. Denne forefindes på en ny hjemmeside benævnt www.djuregler.dk.

Formålet med den nye redigering er, at man nu har mulighed for at søge ind på en given prøve og der få de relevante oplysninger, man har brug for at kende i modsætning til hidtil, hvor f. eks. Fælles Markprøve Regler (FMR) indeholder regler for flere prøver.

Den nye opsætning skal betragtes som en vejledning til forståelse af de prøveregler, der forefindes i DJU’s regi. Hvorvidt den skal afløse de nuværende gældende regler, vil fremtiden vise.

Med venlig hilsen

Aage Stenhøj Jørgensen
Sekretær for DJU