Morten Vestergaard har desværre valgt at træde ud af bestyrelsen grundet private årsager. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Morten for hans store engagement og de mange gode og konstruktive diskussioner, der har været igennem de sidste par år. Med flere års erfaring i bestyrelsesarbejdet for Dansk Münsterländer Klub, har Morten en rigtig god og tværgående indsigt, der vil blive savnet i bestyrelsesarbejdet.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er rigtig ærgerlig over hans beslutning, men har samtidig fuld forståelse for, at der desværre til tider er andre og vigtigere prioriteringer.

Jeg vil ønske Morten det bedste fremad, og jeg er fuldstændig sikker på, at vi stadig vil høre hans røst til vores fællesarrangementer, bundet op omkring en god replik. Morten, tusind tak for din store indsats!

Morten Vestergaard bliver afløst af Benjamin G. Hansen i bestyrelsen. Benjamin har været suppleant det forløbne år og har bidraget aktivt med deltagelse i bestyrelsesarbejdet, samt har haft sine egne
ansvarsområder. Jeg er sikker på at Benjamin er en stærk afløser for Morten.

Avlsvejledningen vil blive overtaget af Peter Katholm. Næstformandsposten vil ikke blive besat før efter generalforsamlingen ved konstitueringen af bestyrelsen.

På vegne af bestyrelsen
Rune Riishøj