DJ Markprøve ved Pårup den 21-03-2014
Unghundeklasse
DK16804/2012 MARKPR Jagthyttens High Star
Ejer og fører: Iben Brink
2. præmie Se kritik
Åben klasse
DK12541/2010 DKJCH DKSCH MARKPR Vestjyden’s Abby
Ejer og fører: Jacob Mærsk Jensen
1. præmie Se kritik
High Star starter på græs i modvind i et godt anlagt søg med gode udslag og
passende mellem slagene. Den går i god fart og god stil med hoved ført i
vandret og med livlig halebevægelse. Den opnår stand, men parhøns flygter før
rejseordre uden hunden er skyld deri. Det er en jagtbar situation. Lidt senere
uheldig med parhøns ved hegn. Respekt da fuglene flygter.
Den er nu ude på vintersæd og majs stub. Den starter i et godt anlagt søg, men
forsvinder dog hurtig over bakketop op mod en gård. Trods førerens ihærdige
forsøg på at fløjte hunden tilbage tager det nogen tid inden den vender
tilbage. Den fortsætter på stub men søger hurtig bag hegn og er længe væk. Vi
ser den senere jage oppe ved en gård og den er lidt svær at koble. Vi skyder
herefter over hunden og den er rolig i skud.
Abby starter på Raps senere skrub i et godt anlagt søg med brede udslag og
passende mellem slagene. Den går i god fart og i en fortrinlig stil i en
smidig galopaktion og god halerørelse. Den går i god kontakt til fører. Opnår
stand ved hegn. Avancerer villig på ordre uden påvisning af vildt.
Den er ude i yderlig 3 slip hvor det gode indtryk bevares og hvor den går
usvækket gennem alle slip.
Den er nu ude i skrub i et kort slip. Opnår stand i kant af mose. Avancerer
villig på ordre og rejser fasan. Den er komplet rolig i op fløj og skud.