DJ Markprøve ved Uldum den 17-03-2018
Åben klasse
dk15893/2016 DKJCH DKCH MARKPR Caya
Ejer og fører: Tine Broen Nielsen
0 Se kritik
Caya slippes i skrub og på stub i god vind. Anlægger et godt arealdækkende
søg. Farten er høj i en god livlig stil. Der er god kontakt til fører.
Arbejder godt og konstant slippet igennem. I andet slip på olieræddiker
fortsætter Caya i samme gode fart, søg og stil. Arbejder igen konstant. I
tredje slip på majsstub fortsætter Caya usvækket. Opnår stram stand i bredt
hegn. Avancerer villigt på ordre som må gives et par gange. I avanceringen
forsvinder Caya totalt på den anden side af hegnet og det er umuligt at
overskue situationen. Caya fortsætter. Kort efter går Caya ind i et lille
stykke uhøstet majs og er væk. Da vi kommer frem letter en fasankok derfra,
uden vi igen kan overskue, hvad der sker. Umiddelbart efter kommer Caya ud
derindefra. Caya fortsætter og har til sidst chance for fasan i have, som den
kunne have udnyttet men kommer til i dårlig vind. Viser respekt i opfløj.
Ingen Præmie