Nogle har haft lidt udfordringer med at komme ind på forummet på vores nye hjemmeside, så Webmaster har begået en lille vejledning, som viser, hvordan det hele fungerer.

Det første, du skal vide, er at din profil fra den gamle hjemmeside ikke fungerer på den nye, så du skal altså oprette en ny profil:

Start med at klikke på ”Debatforum” i menuen i toppen af hjemmesiden.

Hvis du ikke er logget ind, vil du blive mødt med nedenstående billede (klik for at forstørre):

DMKs debatforum

For at få adgang til forummet skal du oprette en profil ved at registrere dig. Klik derfor på ”Registrer” i højre side af siden (markeret med rød pil på ovenstående billede).

Du kommer nu frem til registreringssiden, som kan virke lidt uoverskuelig, fordi der er mange felter at udfylde – men bevar roen, det er slet ikke så slemt, som det ser ud til (klik for at forstørre):

DMKs debatforum

For at registrere dig, skal følgende felter (som minimum) udfyldes:

  • Brugernavn
  • Kaldenavn
  • E-mail
  • Adgangskode (og Gentag adgangskode)
  • Anti-spam

 

Brugernavn er sammen med adgangskoden de to ting, du skal bruge for at logge på forummet, når du har oprettet din profil. Vi anbefaler, du vælger et brugernavn uden mellemrum, f.eks. hele dit navn skrevet uden mellemrum. Hedder du Hans Jensen kunne dit brugernavn f.eks. være hansjensen, hjensen eller hans-jensen.

Kaldenavn bruges ikke rigtig til noget, men systemet kræver, at det udfyldes. Vi anbefaler, at du skriver det samme, som du har skrevet i Brugernavn.

E-mail giver sig selv; her skriver du din e-mailadresse. Det er vigtigt, at e-mailadressen er indtastet korrekt, så tjek den, inden du går videre til næste punkt.

Adgangskode (og Gentag adgangskode) giver også sig selv – her skriver du en adgangskode efter eget valg. Eneste krav er, at den er mindst syv karakterer lang.

Anti-spam er et nødvendigt onde, som skal sikre, at forummet ikke bliver forurenet med spam fra diverse robotter. I feltet står der to forskellige ord, som skal indtastes adskilt med et mellemrum. Det er ikke altid helt nemt at se, hvad der står, så ved at trykke på den lille dobbeltpil til højre for indtastningsfeltet (markeret med rød pil på billedet ovenfor) kan man få to nye ord, som så forhåbentlig er nemmere at læse.

Når ovenstående felter er udfyldt kan du trykke på ”Tilmeld” nederst i venstre hjørne. Du er velkommen til at udfylde flere felter, men det er ikke nødvendigt i første omgang og du kan altid udfylde dem senere.

Når du har trykket på tilmeld kommer du til nedenstående billede:

DMKs debatforum

Der står:

En e-mail er blevet sendt til dig med informationer om hvordan du aktiverer din konto.
Du vil snart blive viderestillet automatisk. Hvis du ser denne side i mere end 3 sekunder, klik venligst her.

Som der står vises siden kun i tre sekunder, inden du videresendes til ”Debatforum”. I mellemtiden skulle du gerne modtage en e-mail, som ser således ud:

DMKs debatforum

For at aktivere din konto, skal du blot trykke på linket i e-mailen.

Når du har trykket på linket i e-mailen kommer du frem til denne side:

DMKs debatforum

Samtidig modtager du en e-mail med dit brugernavn og adgangskode:

DMKs debatforum

Nu er du klar til at bruge forummet – klik på “Debatforum“, indtast dit Brugernavn og Adgangskode i højre side af skærmen og klik på “Log ind”.