Er et ”paraply-begreb” for prøver, som afprøver vores hunde i både før- og efterskudsarbejde i såvel mark-, skov- og vand-terræner.
Prøverne omfatter som regel afsøgning af forskellige terræntyper, stand med efterfølgende skud, apporteringsopgaver, sporarbejde med rem på et blodspor, vildslæbespor og derudover forskellige lydighedsopgaver.

Fuldbrugsprøven, også kaldt hundens mesterprøve, er den mest krævende prøve, som vi har til vores alsidige jagthunde. Den kræver grundig dressurarbejde og for at opnå adgang til en fuldbrugsprøve skal hunden have bestået med en 1. præmie på to specialdiscipliner, en mark- eller brugsprøve og en schweissprøve.

En fuldbrugsprøve strækker sig over 2 dage og hunden kan opnå en første, anden eller tredjepræmie afhængig af det opnåede pointtal. Hunden bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 1-5, som repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund. Fagtallet multipliceres med et tal fra 0-4, som repræsenterer hundens præstation.

Følgende fag afprøves:

Vandarbejde: Eftersøgning og apportering af 3 ænder; vandpassion; effektivitet; lydighed og dirigerbarhed.

Markarbejde: Søg, fart og stil; sekundering; effektivitet; stand og rejsning; ro i opflugt; respekt; lydighed og letførlighed.

Skovarbejde: Remarbejde på blodspor, 400m lang og mindst 3timer gammelt; ræveslæb, 300 m lang; skovsøg, hvor hunden under bøssen skal afsøge anvist skovområde; apportering af 3 stk fuglevildt; fri ved fod, aflægning og ro på post.

Voll-Gebrauchs-Prüfung, er en tysk fuldbrugsprøve, som ligger på det samme krævende niveau, som den danske fuldbrugsprøve.

Den kræver grundig dressurarbejde og adgangsgivende for deltagelsen er en bestået HZP-prøve, som beskrives længere nede. For at opnå en præmiering på prøven kræves desuden at hunden har bestået ”arbejdet på den levende and”, som ligeledes beskrives længere nede.

Fuldbrugsprøven strækker sig over 2 dage og hunden kan opnå en første, anden eller tredjepræmie afhængig af det opnåede pointtal. Hunden bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 1-5, som repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund. Fagtallet multipliceres med et tal fra 0-4, som repræsenterer hundens præstation.

Følgende fag afprøves:

Vandarbejde: Skudtest; selvstændig afsøgning af anvist sivområde; eftersøgning og apportering af en død and; i de delstater, hvor det er tilladt eftersøgning af en levende and med efterfølgende apportering af anden.

Markarbejde: Søg; stand; brug af næse; ro i opflugt; respekt; eftersøgning og apportering af et stk. fuglevildt; fugleslæb.

Skovarbejde: Remarbejde på blodspor, 400m lang og mindst 3timer gammelt eller på et overnatspor dvs.mindst 16 timer gammelt; ræveslæb, 300 m lang; apportering af en ræv over en grav, som er 80 cm bred og 1m dyb eller en forhindring, som er 70-80 cm høj; skovsøg, hvor hunden under bøssen skal afsøge anvist skovområde; selvstændig afsøgning af anvist skovområde; kaninslæb.

Lydighed: Drivjagt, her simuleres en jagt, hvor føreren står for sammen med sin hund, som skal forholde sig roligt enten siddende eller liggende, i mens der foregår højt larmende aktiviteter omkring dem; lineføring, her går hundeføreren med sin hund i line igennem skovbevoksning / stangskov, hunden skal følge føreren uden påvirkning fra førerens side; fri ved fod, aflægning og ro på post.

Det betyder, at hunden har opnået en første præmie med 300 point på en tysk VGP og har udredet et 3 timers gammel blodspor, som blev udlagt i dagtimerne.

TF = Tag-Färte

Det betyder, at hunden har opnået en første præmie med 300 point på en tysk VGP og har udredet en 16 til 19 timer gammel blodspor, som har ligget natten over.

ÜF = Übernacht-Färte.

Internationale-Münsterländer-Prüfung-Auslese eller IMP-A, er en alsidig prøve på næsten fuldbrugsniveau, som afholdes af den Internationale Kleiner Münsterländer Klub KLM-I.

Prøven er en standardiseret avlsprøve, som muliggør en sammenligning af brugsresultater på internationalt plan.

A= Auslese, betyder, at prøvens faglige niveau er valgt således, at kun hunde af høj faglig klasse kan gennemføre prøven med et højt pointtal.

Prøven, hvor alle hunde op til 48 måneder kan deltage, strækker sig over to dage og afslutter med en avlskåring (Zuchtschau). Hunden kan opnå bestået eller ikke bestået og bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 1-6 der repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund og et tal fra 0-5 for hundens præstation i det pågældende fag.

Følgende fag afprøves:

Vandarbejde: Skudtest; eftersøgning og apportering af en død and; de steder, hvor det er tilladt, eftersøgning af en levende and med efterfølgende apportering af anden.

Markarbejde: Marksøg både individuel og parsøg herunder brug af næsen og stand; apportering af fuglevildt.

Skov: Remarbejde på et ca. 16 timer gammelt (overnat) og 600 skridt langt blodspor; eftersøgning med efterfølgende apportering af hårvildt; selvstændig afsøgning af anvist skovområde; skovsøg, hvor hunden under bøssen skal afsøge anvist skovområde.

Lydighed: Drivjagt, hvor der simuleres en drivjagt, hvor hunden og føreren står for; lineføring, hvor hundeføreren skal gå gennem skovbevoksning med hunden i snor; fri ved fod og afdækning; opførelse ved kontakt med fugle- og hårvildt; ro ved afgivelse af skud.

Desuden: Observeres under hele prøven hundens jagtforståelse, teamarbejde og karakteregenskaber.

Herbst-Zucht-Prüfung, ”efterårs-avls-prøve” eller HZP har til formål at afprøve hundens jagtlige formåen efter at den har afsluttet sin grund-uddannelse i mark- og vandarbejde.

Til prøven tillades hunde, som ikke er født 2 år, da den betragtes som en udvidet avlsprøve. Hunden kan opnå bestået eller ikke bestået og bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 1-3 der repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund og et tal fra 0 -11 for hundens præstation i det pågældende fag.

Følgende fag afprøves:

Vandarbejde: Skudtest, eftersøgning og apportering af en død and og i de delstater, hvor det er tilladt eftersøgning af en levende and med efterfølgende apportering af anden.

Markarbejde–del 1: Fugleslæb med efterfølgende apportering og hareslæb med efterfølgende apportering.

Markarbejde–del 2: Marksøg, stand og skudtest.

Desuden: Observeres under hele prøven hundens brug af næsen, dens førbarhed og arbejdsglæde og dens lydighed.

Hunden undersøges for graverende bygningsfejl og mangler.

I nogle delstater i Tyskland er det tilladt at afprøve hunden på en levende and. Disse ænder er opdrættede ænder, specielt til formålet.

Øvelsen foregår således:

Usynlig for hunden udsættes en levende and, som ved hjælp af manchetter er forhindret i at flyve bort, i et større sivområde.

Hunden sættes på opgaven og man forventer, at hunden intensivt eftersøger anden. Eftersøgningen kan vare op til 20 min. Når hunden har presset anden ud på en åben vandoverflade skydes anden, som skal apporteres uden yderligere kommandoer. Det er også tilladt at hunden apporterer den levende and.
Arbejdet med den levende and skal bestås, før man må bruge sin hund på andejagt og man kan blive præmieret på en fuldbrugsprøve.
I de delstater, hvor det ikke er tilladt at arbejde med den levende and findes andre muligheder til at opnå certifikatet ”arbejde med den levende and bestået”.

Ohne lebende Ente, betyder at man har deltaget i en HZP, hvor det ikke var tilladt at arbejde med den levende and, dette resulterer i, at det opnåede pointtal er 30 point mindre end det ville have været med den levende and.
F.eks: 153 point uden og 183 point med den levende and.

Verbands-Jugend-Prüfung, ”Forårs-avls-prøve” eller VJP har til formål at konstatere hundens jagtlige anlæg med henblik på fremtidig avl.
Til prøven tillades hunde, som er mellem 8 mdr. og 16 mdr. gamle.
Hunden kan opnå bestået eller ikke bestået og bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 1-2 der repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund og et tal fra 0-11 for hundens præstation i det pågældende fag.

Følgende fag afprøves:

Sporarbejde: Hunden sættes på et varmt hare- eller rævespor, som den skal udrede.

Markarbejde: Marksøg, stand, viljen til at finde vildt og skudtest.

Måden at jage på: Her skal konstateres om hunden halser, når den kommer i direkte kontakt med harer eller ræve eller når den udreder varmt hare- eller rævespor. Dette er en meget vigtig faktor i det tyske avlsarbejde. Hunde, hvor der konstateres, at de jager tavst, bliver udelukket fra avlen.

Desuden: observeres under hele prøven hundens brug af næsen, dens førbarhed og arbejdsglæde og dens lydighed.
Hunden undersøges for graverende bygningsfejl og mangler.

Apporteringsprøven, er som navnet siger en apporteringsprøve, hvor hunden skal vise, at den kan løse apporteringsopgaver til lands og til vands. Hunden bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et tal fra 1-10, som repræsenterer hundens præstation.

Følgende fag afprøves:

Apportering af duer på land: Eftersøgning og apportering af 2 duer.

Apportering af hårvildt: Eftersøgning og apportering af 1 kanin.

Apportering af fuglevildt fra vand: Eftersøgning og apportering af 1 and.

Slæb- og apporteringsprøven, er en apporteringsprøve, hvor hunden skal vise, at den kan løse apporteringsopgaver og følge et kaninspor, som simuleres ved hjælp at et slæbespor fra en død kanin. Hunden bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et tal fra 1-10, som repræsenterer hundens præstation.

Følgende fag afprøves:

Apportering af duer eller jagtbare hønsefugle: Apportering af to duer eller jagtbare hønsefugle, udlagt i høj vegetation.

Apportering af hårvildt: Apportering af kanin efter 250 meter slæb med to knæk på mark.

Apportering af fuglevildt fra vand: Apportering over dybt vand af to ænder, udlagt i siv eller tagrør.

DJ´s udvidede apporteringsprøven, er en udvidet apporteringsprøve, hvor hunden skal vise, at den foruden apporteringen også kan dirigeres og at den kan markere (huske) fældet fuglevildt. Hunden bedømmes ved hjælp af et pointsystem, som består af et fagtal fra 2-8, som repræsenterer fagets vigtighed for hundens formåen som jagthund. Fagtallet multipliceres med et tal fra 0-4, som repræsenterer hundens præstation.

Der gives karakter for følgende:

Ro på post, markeringsevne, arbejdsglæde, dirigerbarhed, vildtbehandling, apportering og effektivitet.

Følgende fag afprøves:

Apportering af fuglevildt: Eftersøgning og apportering af 2 stk. fuglevildt samt markering og apportering af 2 stk. fuglevildt.

Apportering af hårvildt: Eftersøgning og apportering af 1 kanin og 1 ræv eller hvis hunden ikke kan apportere ræv, kan man vælge eftersøgning og apportering af 2 kaniner.

Apportering af fuglevildt fra vand: Eftersøgning, dirigering og apportering af 2 ænder samt markering og apportering af 1 and.

Ved hjælp af et slæbespor, som er 300m langt og indeholder 2 knæk afprøves hundens vilje til at følge sporet frem til ræven og apportere denne spontant.

Hundens præstation bedømmes med en karakter fra 0 til 4.

BTR eller Bring-Treue-Prüfung. Formålet med prøven er, at teste hundens loyalitet eller vilje til at apportere en ræv spontant.

Afvikling af prøven:

Prøven afvikles i et ca. 1 ha stort skovareal.
2-3 timer før prøven startes udlægges en ræv.

Hunden opfodres til at gennemsøge det anviste skovområde. Der må ikke bruges apporteringskommandoer.

Efter at hunden er sendt af sted, må der ikke yderligere kommunikeres med den.
Senest 20 min efter at hunden blev sendt af sted, skal ræven afleveres til føreren.

Prøven bedømmes bestået og ikke bestået.

Schweiss er et tysk ord, som betyder blod.

Schweiss prøven har til formål at vise, at hunden kan følge et blodspor for at finde et anskudt eller påkørt vildt.
Under hele afprøvingen er hunden koblet til en mindst 8m lang rem, derfor kaldes det også remarbejde.:
Remarbejdet bedømmes med en 1., 2. eller 3. præmie samt ingen præmiering – 0.

Hvis hunden taber sporet, skal dommeren først gribe ind, når det er åbenlyst, at den er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet.

For hver indgriben af dommeren trækkes en præmiegrad.

Der tilbydes mange forskellige blodspor, dog er de mest anvendte:

400m / 3 timer med 2 knæk

400m /20 timer med 2 knæk

1000m /20 timer med 2 eller 3 knæk

1000m /40 timer med 2 eller 3 knæk

Med dokumenterede brugsegenskaber menes nedarvede evner, som med en stor sandsynlighed videreføres til næste generation.

Dokumenteret betyder, at brugsegenskaben er officielt konstateret og godkendt af dommerne.

SPL, Spurlaut, betyder, at hunden halser, når den arbejder på et varmt hare- eller rævespor.

SIL , Sichtlaut, betyder, at hunden halser, når den følger flygtende hare eller ræv.

Spurlaut og Sichtlaut kan kun konstateres ved hare-spor/kontakt eller ræve-spor/kontakt.

HN, Härtenachweis, betyder, at hunden kan aflive rovvildt, hvis det bliver nødvendigt.

LN, Lautjagtnachweis betyder, at hunden halser, når den driver med hårvildt.

Udstilling, er en kvalitets- og konkurrence-bedømmelse, hvor en dommer bedømmer hundens kropsbygning, bevægelsesmønster og hårlag, måler hundens højde og kontrollerer dens tandsæt.

Hunden kan opnå følgende kvalitetsbedømmelse:

EXCELLENT (fortrinlig), tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard.

VERY GOOD (meget god), tildeles en hund, som besidder sin races typiske træk.

GOOD (god), tildeles en hund, som er racetypisk, og hvis eksteriørfejl ikke er mere fremtrædende, end at den kan siges at være en god repræsentant for sin race.

SUFFICIENT (tilstrækkelig), tildeles en hund, som svarer til racens standard, men som ikke besidder de generelt ønskede karaktertræk, eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.

DISQUALIFIED, er en diskvalificerende betegnelse og gives til hunde, som har anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.

Konkurrencebedømmelse
Inden for hver klasse deltager hundene fra den bedste kvalitetsgruppe (Excellent) i konkurrencebedømmelser, hvor de bedste placeres som 1., 2., 3. og 4. vinder.

Der kan tildeles følgende titler eller certificater:

CK (championkvalitet)
Dansk certifikat (CAC)
Internationalt certifikat (CACIB)
BIR (Bedst i racen)
BIM (Bedst i modsat køn)

Zuchtschau, er en tysk avlskåring / kvalitetsbedømmelse, hvor 3 dommere bedømmer hundens kropsbygning, bevægelses- mønster og hårlag, måler hundens højde og kontrollerer dens tandsæt.

Hunden kan opnå følgende bedømmelse:
V = Vorzüglich (fremragende)
SG = Sehr gut ( meget godt)
G = gut (godt)
Gen eller GGD = genügend (tilstrækkelig)
NGGD = nicht genügend (utilstrækkelig),
DISQ = disqualificeret.
Resultatet præsenteres på følgende vis:
Formwert-Haarwert-Schulterhöhe (Kropsbygning-Hårlag-Højde)
F.eks: SG-V-54 betyder: Kropsbygning Sehr gut -Hårlag Vorzüglich og hundens højde er 54 cm.

Mark- eller Brugsprøver er specialdicipliner. Her gælder det om at vise et flot arealdækkende parsøg, finde fuglene før makkerhunden gør det, tage stand og efter ordren rejse fuglen selvstændigt. Hunden skal være komplet rolig i opflugt og skud.
Hundens arbejde bedømmes i tekstform, som kaldes kritik.
F.eks.: ”Går i et passende stort søg i god fart og smuk stil med højt båret hoved, god stræk i galoppen og god halerørelse”.

Hunden kan stille i 4 klasser:

1. Unghundeklasse, for hunde, som ikke er fyldt 24 mdr. I unghundeklassen tillades at hunden kortvarigt forfølger vildet.
2. Åben / kvalitetsklasse for hunde over 24 mdr.
3. Brugsklasse, afholdes kun om efteråret. På prøven skydes fugle over hundene og tilladt er alle hunde, som har bestået en Vand og Slæb prøve eller den udvidede apporteringsprøve.
4. Vinderklasse, for hunde, som har opnået 2 første præmier i Åben / Kvalitetsklasse eller Brugsklasse og bestået Vand og Slæbprøven eller den udvidede apporteringsprøve. Prøverne afvikles til foråret og til efteråret. På efterårsprøverne skydes fugle over hunden.

Hunden kan opnå følgende præmieringer:

Unghundeklasse:1.,2.,eller 3.præmie. Åben/Kvalitetsklasse:1.,2.,eller 3.præmie. Brugsklasse: 1.,2.,eller 3.præmie.
Vinderklasse: 1.vinder, 2. vinder osv. op til 6. vinder.

Er sportstitler, som tildeles hunden, hvis den har opnået forudbestemmte resultater og / eller certifikater.

DKCH

Udstillingschampion, tildeles ved opnåelse af 4 danske certifikater (CERT) og en første præmie på en Mark-eller Brugsprøve. Bestået slæb og apportering eller DJU udvidet apportering. HD: A-B. Certifikaterne skal tildeles af 3 forskellige dommere.- Det sidste CERT skal opnås efter at hunden er fyldt 24 måneder

Klubchampion (KLBCH)

Tildeles den hund ved mindst 3 forskellige dommere, opnår i Championklasse 3 x excellent med CK, 1 vinder KLBcert, dog er den foranstående hund allerede KLBCH, vandrer KLBcertet videre til næste hund i Championklassen med excellent og CK.

Klubjuniorchampion (KLBJCH)

Tildeles den hund ved mindst 2 forskellige dommere, opnår i Juniorklasse 2 x excellent med CK, 1 vinder og  KLBcert, dog er den foranstående hund allerede KLBJCH, vandrer KLBcertet videre til næste hund i Juniorklassen  med excellent og CK.

Klubveteranchampion (KLBVCH)

Tildeles den hund ved mindst 2 forskellige dommere, opnår i Veteranklasse 2 x excellent med  CK, 1 vinder og KLBcert, dog er den foranstående hund allerede KLBVCH, vandrer KLBcertet videre til næste hund i Veteranklassen med excellent og CK.

Man søger om titlerne KLBCH, KLBJCH og KLBVCH hos DMK’s bestyrelse og modtager et diplom.

DKSCH

Sporchampion, for at opnå titlen DKSCH skal hunden bestå Schweissprøve: 1 x 1.pr. 1000 meter 20 timer, – 1 x 1.pr. 1000 meter 40 timer. – Ræveslæb: bestået med max.point på anerkendt ræveslæbsprøve eller på fuldbrugsprøve. Resultaterne skal være opnået på prøver i Danmark – Udstilling: mindst Very GOOD efter hunden er fyldt 2 år. – HD: A eller B.

KLBSCH

Klubsporchampion. For at opnå titlen KLBSCH, skal hunden bestå schweissprøve: 1×1.pr. 1000 meter/40 timer, – 1 x 1.præmie  rapportering i forbindelse med 1.præmie på 1000 meter / 20timer eller 40 timer. – 1×1. præmie SUD spor 1000 meter 40 timer med min. 15 point. – Man søger om titlen hos DMK’s bestyrelse og modtager et diplom.

DKJCH

Dansk Jagtchampion, tildeles ved opnåelse af følgende resultater:
Èn første præmie på en Brugsprøve.
Èn første præmie på en dansk Fuldbrugsprøve.
Èn vinderklasseplacering.
Èn Very Good eller bedre på en dansk udstilling.

DKBRCH

Dansk Brugschampion, tildeles ved opnåelse af følgende resultater:

Første vinder på efterårsvinderprøve,
fælles for alle kontinentale racer, hvor der fældes fugle. Kan også være opnået på et norsk, svensk eller finsk fjeld eller lavlandsprøve.

Første vinder på anerkendt vinderprøve eller bedste hund med første præmie på fuldbrugsprøve eller første vinder på FUME = Fuldbrugsmesterskab.

Første vinder på en efterårsvinderprøve, hvor der
fældes fugle.

Èn Very Good eller bedre på en dansk udstilling.

HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt.

Hundens hofter fotograferes når den er 12 måneder gammel eller derover.
HD-billederne bedømmes efter en “5 trins skala” med betegnelserne A, B, C, D og E. A er det bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens E er det dårligste, hvor lårbenshovedet nærmest ligger løst uden for hofteskålen. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slapheden i leddet, på leddets form og på evt. slidgigtforandringer.

HD-indeks er en statistisk beregning, som udtrykker hundens placering i forhold til racens gennemsnit med hensyn til arveligt anlæg for HD.

Racens gennemsnit defineres som indeks 100.

Hüftgelenkqualität, er den tyske vurdering af hofteledene.

Værdi 1,0 eller derover repræsenterer det perfekte hofteled. Racens gennemsnit i Tyskland er 0,94.