Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse:
Alsidigt anvendelig jagthund.
Klassifikation:
- FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),
- Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen).
- Med brugsprøve.
GROSSER MÜNSTERLÄNDER
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse:
Alsidigt anvendelig jagthund.
Klassifikation:
Udviklingen af Grosser Münsterländer
Grosser Münsterländers historiske udvikling går tilbage til middelalderens hvidbrogede fugle- og falkehund, videre over de stødende jagthunde og Wachtelhunde frem til det 19. århundredes stående jagthund. Grosser Münsterländer medregnes ligesom Kleiner Münsterländer og Langhåret Hønsehund til familien af langhårede, tyske stående jagthunde, for hvem det planmæssige opdræt blev påbegyndt mod slutningen af det 19. århundrede. Efter Deutsch-Langhaar-Verein i 1909 endegyldigt udelukkede den sorte farve fra avlen, påtog den i 1919 grundlagte Verein für die Reinzucht des langhaarigen schwartz-weissen Münsterländer Vorstehhundes sig opdrættet af den sort-hvide Langhår. Efter at have udarbejdet en grundliste, der indeholdt de tilbageværende rester af de langhårede stammer, der navnlig fandtes i det vestlige Münsterland og Niedersachsen, begyndte foreningen i 1922 et planmæssigt opdræt af Grosser Münsterländer. Grundlisten omfattede 83 hunde. Afkommet fra parringerne mellem de hunde, der var optaget i grundlisten, blev indført i Zuchtbuch Grosse Münsterländer. Den stambogsførende forening er Verband Grosse Münsterländer e.V.(VGM), organiseret i de daværende otte selvstændige landsgrupper. Verband Grossemünsterländer er medlem af Verband für des Deutsche Hundewesen (VDH) og Jagdgebrauchshundverband (JGHV).
Af kraftig, muskuløs kropsbygning, men samtidig elegant helhed. Udtrykket ædelt og intelligent. Tør omrids.
De vigtigste egenskaber er jagtlig letførlighed, lærenemhed og pålidelighed i brugen til jagt, især efter skuddet. Dens væsen er livligt, uden nervøsitet.
Så mørke som muligt. Øjenlågene slutter tæt til øjeæblet og er stramme.
Kraftig, med god muskulatur og ædelt buet.
Båret vandret eller let opefter. Set fra siden fortsætter overlinien i halen uden brat overgang (knæk).
Med kraftig og stram muskulatur. Benene er lodret stillet.
Knæ: Korrekt vinklet
Haseled: Korrekt vinklet
Bagpoter: Som forpoterne. Ingen vildkløer. NB: Det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.
Stram.
Skulderhøjde (stangmål) for hanner 60 – 65 cm, for tæver 58 – 63 cm.
Vægt omkring 30 kg.
Kropslængde og skulderhøjde skal så vidt muligt være ens. Kropslængden kan overstige skulderhøjden med 2 cm.
Ædelt og langstrakt, med klogt udtryk. Udpræget kindmuskulatur.
Stop: Ubetydeligt.
Næse: Udpræget sort..
Næseparti: Kraftigt og langt, godt udviklet til sit brugsformål. Lige næseryg.
Læber: Ikke overhængende.
Kæber, bid: Kraftigt og fuldstændigt tandsæt (42 tænder) med veludviklede hjørnetænder; absolut korrekt saksebid.
Brede, temmelig højt ansatte, med afrundede spidser og godt tilliggende.
Manke: Middelhøj og lang, med gode muskler.
Ryg: Kort, fast og lige.
Lænd: Veludviklet, beskyttet af stram muskulatur.
Kryds: Langt og bredt, kun let faldende, med god muskulatur.
Bryst: Set forfra bredt, set fra siden dybt, med tydeligt forbryst.
Underlinie: Let optrukken, stram og slank. Korte og højt ansatte flanker.
Korrekte vinkler.
Skuldre: Skulderbladet ligger fast til ribbenene.
Overarm: Lige, stærk og muskuløs
Mellemhånd: Elastisk
Forpoter: Moderat lange og afrundede med tætsluttende tæer. Ingen vildkløer. NB: Det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.
Skridt og trav spændstigt og jordvindende, med langt fremgreb. Galop elastisk og flot, med det nødvendige fraskub fra bagparten. Lange spring.
Hårlag: Lang, tæt og glatliggende – ikke krøllet eller strittende, hvad der kan være til hindring under jagten. Typisk langhår. Hos såvel hanner som tæver skal hårlaget bag på for- og bagben være særligt langt og tæt (godt befjeret). Halens pels er også særlig lang med den kraftigste fanedannelse omtrent midtvejs. Pelsen på ørerne skal være lang med tydelige frynser, der klart når ud over ørespidsen (ingen ”læderører”). Hårlaget på hovedet er kort og tilliggende.
Farve: De tre farvevarianter er: Hvid med sorte aftegn og pletter, sortskimlet og ren sort. Hovedet er sort – eventuelt med en hvid snip eller blis.
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.