Historie og racestandard

//Historie og racestandard
Historie og racestandard 2018-04-05T23:43:25+00:00

FCI, Standard, nr. 118,
05.03.2014 (EN), (ORG. 29.10.2013)
GROSSER MÜNSTERLÄNDER
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse: Alsidigt anvendelig jagthund
Klassifikation: FCI gruppe 7 (Stående jagthunde)
Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spanieltypen).
Med brugsprøve.

grosser1

Historie: Grosser Münsterländers historiske udvikling går tilbage til middelalderens hvidbrogede fugle- og falkehund, videre over de stødende jagthunde og Wachtelhunde frem til det 19. århundredes stående jagthund. Grosser Münsterländer medregnes ligesom Kleiner Münsterländer og Langhåret Hønsehund til familien af langhårede, tyske stående jagthunde, for hvem det planmæssige opdræt blev påbegyndt mod slutningen af det 19. århundrede. Efter Deutsch-Langhaar-Verein i 1909 endegyldigt udelukkede den sorte farve fra avlen, påtog den i 1919 grundlagte Verein für die Reinzucht des langhaarigen schwartz-weissen Münsterländer Vorstehhundes sig opdrættet af den sort-hvide Langhår. Efter at have udarbejdet en grundliste, der indeholdt de tilbageværende rester af de langhårede stammer, der navnlig fandtes i det vestlige Münsterland og Niedersachsen, begyndte foreningen i 1922 et planmæssigt opdræt af Grosser Münsterländer. Grundlisten omfattede 83 hunde. Afkommet fra parringerne mellem de hunde, der var optaget i grundlisten, blev indført i Zuchtbuch Grosse Münsterländer. Den stambogsførende forening er Verband Grosse Münsterländer e.V.(VGM), organiseret i de daværende otte selvstændige landsgrupper. Verband Grossemünsterländer er medlem af Verband für des Deutsche Hundewesen (VDH) og Jagdgebrauchshundverband (JGHV).

Af kraftig, muskuløs kropsbygning, men samtidig elegant helhed. Udtrykket ædelt og intelligent. Tør omrids.
De vigtigste egenskaber er jagtlig letførlighed, lærenemhed og pålidelighed i brugen til jagt, især efter skuddet. Dens væsen er livligt, uden nervøsitet.
Så mørke som muligt. Øjenlågene slutter tæt til øjeæblet og er stramme.
Kraftig, med god muskulatur og ædelt buet.
Båret vandret eller let opefter. Set fra siden fortsætter overlinien i halen uden brat overgang (knæk).
Med kraftig og stram muskulatur. Benene er lodret stillet.

Knæ: Korrekt vinklet

Haseled: Korrekt vinklet

Bagpoter: Som forpoterne. Ingen vildkløer. NB: Det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.

Stram.
Skulderhøjde (stangmål) for hanner 60 – 65 cm, for tæver 58 – 63 cm.
Vægt omkring 30 kg.
  • Aggressive eller for sky hunde.
  • Hunde, der tydeligt viser fysiske eller mentale abnormiteter, skal diskvalificeres.
  • Hvid næse.
  • Entropion, ektropion.
  • Overbid, underbid, krydsbid, manglende fortænder eller hjørnetænder, manglende præmolarer og molarer – undtagen 2 P1 eller 1 M3.
  • Farver, der ikke svarer til standarden.
  • Hunde over eller under de i standarden nævnte mål.
  • Skudræd eller skudfølsom af enhver grad; vildtsky (for levende vildt). Angstbider Sky over for fremmede personer.
Kropslængde og skulderhøjde skal så vidt muligt være ens. Kropslængden kan overstige skulderhøjden med 2 cm.
Ædelt og langstrakt, med klogt udtryk. Udpræget kindmuskulatur.

Stop: Ubetydeligt.

Næse: Udpræget sort..

Næseparti: Kraftigt og langt, godt udviklet til sit brugsformål. Lige næseryg.

Læber: Ikke overhængende.

Kæber, bid: Kraftigt og fuldstændigt tandsæt (42 tænder) med veludviklede hjørnetænder; absolut korrekt saksebid.

Brede, temmelig højt ansatte, med afrundede spidser og godt tilliggende.
Manke: Middelhøj og lang, med gode muskler.

Ryg: Kort, fast og lige.

Lænd: Veludviklet, beskyttet af stram muskulatur.

Kryds: Langt og bredt, kun let faldende, med god muskulatur.

Bryst: Set forfra bredt, set fra siden dybt, med tydeligt forbryst.

Underlinie: Let optrukken, stram og slank. Korte og højt ansatte flanker.

Korrekte vinkler.

Skuldre: Skulderbladet ligger fast til ribbenene.

Overarm: Lige, stærk og muskuløs

Mellemhånd: Elastisk

Forpoter: Moderat lange og afrundede med tætsluttende tæer. Ingen vildkløer. NB: Det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.

Skridt og trav spændstigt og jordvindende, med langt fremgreb. Galop elastisk og flot, med det nødvendige fraskub fra bagparten. Lange spring.
Hårlag: Lang, tæt og glatliggende – ikke krøllet eller strittende, hvad der kan være til hindring under jagten. Typisk langhår. Hos såvel hanner som tæver skal hårlaget bag på for- og bagben være særligt langt og tæt (godt befjeret). Halens pels er også særlig lang med den kraftigste fanedannelse omtrent midtvejs. Pelsen på ørerne skal være lang med tydelige frynser, der klart når ud over ørespidsen (ingen ”læderører”). Hårlaget på hovedet er kort og tilliggende.

Farve: De tre farvevarianter er: Hvid med sorte aftegn og pletter, sortskimlet og ren sort. Hovedet er sort – eventuelt med en hvid snip eller blis.

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
  • For bred skalle, for brat stop, for kort næseparti
  • Væddernæse, konkav(opadbøjet) næseryg, manglende pigment – helt eller delvis
  • Løse eller overhængende læber.
  • Mindre bid – og tandfejl, tangbid, dobbelt P1, mangel på 1 eller 2 P1 eller M3 (max. 2 tænder)
  • For lyse øjne, synlig rød blinkhinde, løse øjenlåg
  • Ørerne lavt ansatte, for korte ører, ikke tilliggende ører
  • Halsen for kort, for lang, for tyk eller for tynd. Løs halshud ved struben.
  • Manken for lav eller for kort.
  • Ryggen for lang, hængeryg, karperyg.
  • Lænden muskelfattig, uharmonisk overgang til krydset, overbygget.
  • Krydset kort, smalt og for affaldende
  • Brystet tøndeformet, trangbrystet, ikke dybt nok; manglende forbryst.
  • Underlinien for optrukken, for dybt ansat.
  • Halen båret til siden eller opadrullet. Knækhale, halen båret ringformet.
  • Forpart: For stejlt vinklet, ind – eller udaddrejede albuer, for blød mellemhånd, forstillingen for snæver eller for bred
  • Bagpart: For stejlt vinklet, kohaset, hjulbenet, såvel som for snæver eller for bred bagstilling.
  • Runde kattepoter, lange harepoter, spredte poter, for bred eller for tæt tåstilling
  • Bevægelsen i skridt og trav kort, stiv eller trippende. Galop med korte spring, stiv, for ringe fraskub.
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.