FJD Markprøve ved Rødekro den 06-10-2018
International Vinderklasse
DK01693/2013 DKJCH DKCH MARKPR SECH Cosmo
Ejer og fører: Leif Hansen, Haderslev
Udgået Se kritik
DK16803/2012 DKJCH DKCH MARKPR INTCH INTCH(U) SECH NOCH NORDCH DEVDHCH KLBCH Jagthyttens Hejmaxi DKVECH
Ejer og fører: Mona Storgaard
Udgået Se kritik
DK05873/2013 DKBRCH DKJCH MARKPR Asja
Ejer og fører: Michael Østergaard
Udgået Se kritik
Cosmo slippes i roer og efter terrænskifte igen i roer i meget svag vind. Den
går her i et passende stor søg, med gode udslag. Farten er høj og stilen er
pæn, med en jordvindende galop og hoved ført i ryglinjen. Der ses agerhøns gå
på vingerne i slippet i nærheden af hvor både Cosmo og makkerhund befinder
sig, men situationen kan ikke overskues pga. roer og højt raps ukrudt.
Cosmo prøves i andet slip på stub i meget svag modvind. Den anlægger her et
stort søg i høj fart og pæn stil. Den har en god chance til en agerhøne der
ligger i kanten af stubben som ikke udnyttes. Den viser god respekt da den
flygter.
Cosmo prøves i et tredje slip på brak i svag vind fra skiftende retninger. Den
går som i forgående slip. Makker finder agerhøns i slippet.
Udgår
Hejmaxi slippes i roer med høje rapsplanter imellem rækkerne. Det er
vindstille og tæt tåge, så søg, fart og stil kan ikke bedømmes. Der var chance
til fasan i slippet, som kommer på vingerne ved makker.
I andet slip prøves Hejmaxi igen i roer i vindstille, men med forbedret
sigtbarhed. Slippet bliver meget kort, da der kommer fasan på vingerne ved
makker.
Hejmaxi prøves i tredje slip på stub og senere brakmark Den går her i et
passende stort søg med god arealdækning. Farten er god og stilen er pæn med en
let og jordvindende galop og hovedet ført i linje med ryggen. Hejmaxi tager
stand, men kan på rejseordre ikke påvise vildt. Senere i slippet finder makker
fasan.
Udgår.
Asja slippes på græs senere stub i svag modvind og viser et godt arealdækkende
søg i en god bredde og dækker sit terræn fint. Farten er høj, stilen er smuk
og den går i en let smidig galopaktion med højt ført hoved. Asja holder god
kontakt til fører og viser stor energi.
Afprøves i endnu tre slip på efterafgrøde og majsstub i modvind, i fjerde slip
i sidevind. Forsætter med det gode planlagte arealdækkende søg i samme stil og
fart som første slip. I tredje slip får Asja hurtigt føling med noget og får
løs stand, avancerer langt og følger op men påviser ikke vildt. Opnår ny stram
stand men makker kommer for tæt på og agerhønse flok letter ret foran Asja som
her viser god respekt. Situationen er ikke jagtbar så der skydes ikke. I både
andet og fjerde slip finder makkere fugle midt på anvist terræn som Asja også
havde chance til.
Udgår