Brugsklasse
dk18965/2015 DKJCH DKSCH MARKPR Vestjyden’s Fendi
Ejer og fører: Anette og Torben Haugaard
1. præmie Se kritik
dk15858/2015 MARKPR Luffe
Ejer og fører: Thomas Moltesen Hansen
IFF Se kritik
dk10487/2017 MARKPR Fyrkildes Buster
Ejer og fører: Gert Gandrup
IFF Se kritik
dk15891/2016 MARKPR Chili
Ejer og fører: Bjarne Sørensen
2. præmie Se kritik
Markprøvekritik
Kl. M. Fendi starter på græs/kløver mark i modvind. Viser her et stort
arealdækkende søg med korrekte vendinger og god udnyttelse af terrænet. Lydig
og velført samt hareren. Fendi har en langstrakt og smidig galopaktion. Stilen
er smuk med hovedet ført over rygniveau og vandret båret hale uden
nævneværdige bevægelser. Sekunderer spontant makkerhundens resultatløse stand.
Arbejder ligeledes godt i moseterræn. Der fløjtes rigeligt, men da føreren på
opfordring dropper den musikalske indblanding, arbejder Fendi igen rigtig
godt. Dette var et langt slip. I andet slip på stubmark søger hun acceptabelt,
men ikke helt med samme intensitet som tidligere. I tredie slip i kløvermark
viser hun nu samme gode takter som i første slip. I fjerde slip i brakmark med
høje brændenæller viser Fendi et godt jagtligt søg i god kontakt med sin
fører. Opnår stand. Avancerer på ordre, men påviser intet vildt. Udreder
straks færten og følger op. Opnår ny stand. Rejser her på ordre i to tempi ung
fasankok og er rolig i opflugt. Skytten kunne ikke komme til skud. Viser
senere, efter ro i skud, en god apport på udkastet agerhøne med siddende
aflevering til hånd. 1. BRKL
Markprøvekritik
Kl. M. Luffe starter på græs/kløver mark i modvind. Viser her, i et langt
slip, et stort og veltilrettelagt bredsøg med korrekte vendinger og god
udnyttelse af terrænet. Farten er høj og stilen smuk med hovedet ført
vedvarende over rygniveau. Langstrakt smidig og kraftfuld galopaktion med
smukt båret vandert hale uden nævneværdige bebægelser. Respekterer harer. Der
fløjtes rigelig i slippet. Opnår stand. Avancerer villigt på ordre, men
påviser intet vildt. Senere i moseterræn, med mange brandenæller, kunne han
arbejde nok så intens. Der føjtes også her rigeligt. I yderligere fire slip i
brakmarker og græsmarker arbejder Luffe rigtig godt for sin fører, som nu har
lagt fløjten i lommen. Har en stand uden påvisning af fugl, i området hvor
faskylling letter i slippet forinden. Slutter rigtig godt og meget stilfuldt
på græsmark i høj fart. Opnår to gange flot stand og begge gange rejser han på
ordre villigt to gange to bekkasiner, som respekteres i opfløj. Man kan kun
ærge sig over at disse situationer ikke kunne føre til præmiering. Ikke for
fugl
Markprøvekritik
Kl. M. Fyrkildes Buster starter på græs/kløver mark i modvind. Anlægger et
godt og arealdækkende søg med fine udsalg med passende dybde. Vender korrekt
på vinden og samarbejder godt med føreren. Farten er fra god til høj. Buster
arbejder i en langsstrakt smidig galopaktion i en smuk stil med hovedet ført
vedvarende over rygniveau. Buster har i dette lange slip to gange stand som
meldes, men løser selv. I yderligere fire slip på hhv. græsmarker og
kløvermarker efterlader Buster samme indtryk. Har en stand, hvor går villigt
frem på rejseordre, men påviser intet vildt. Der har desværre ikke været
chanche til fugle i Busters slip. Ikke for fugl
Markprøvekritik
Kl. M. Chili starter i kløvermark i modvind. Begynder lidt forsigtigt, men går
sig hurtigt op og viser herefter et veldækkende søg med gode udslag og
passende dybde. Farten er fra god til høj og stilen smuk, med hovedet ført
over rygniveau. Prima galopaktion, langstrakt og smidig. Opnår stand.
Avancerer villigt på ordre og udpeger præcist lille agerhønseflok. Rolig i
opfløj og forbiskud. I andet slip bliver Chili lidt følsom på næsen og har tre
gange stand lige efter hinanden i samme åmråde. Hver gang er skytterne på
plads og ingen af gangene påvises der, efter villig avance, noget vildt. Netop
som hun forsøger at frigøre sig fra området, træder jeg en agerhøne op, som
Chili ikke ser. 2. BRKL