Regler for afholdelse af prøver i DMK’s navn

Bestyrelsen i DMK har besluttet at forenkle regnskabsafregningen for DMK’s aktivistområder i forbindelse med afholdelse af prøver i DMK’s navn. Det primære formål er  at få pengene til at blive i områderne og derved bidrage til yderligere aktiviteter i de respektive områder.

Det økonomiske resultat tilfalder det arrangerende område – det gælder såvel overskud som underskud. Der afgives et fast beløb til DMK i forhold til antal startende hunde til afregning af DKK-udgifter.

Disse regler gælder afholdelse af ræveslæbsprøver, apporteringsprøver, JET test og schweissprøver.

For andre anerkendte prøver, som registreres i DKK, tilfalder det økonomiske resultat – det gælder såvel overskud som underskud – arrangørerne af prøverne. Der afgives et fast beløb til DMK i forhold til antal startende hunde til afregning af DKK-udgifter. De enkelte prøver skal dog godkendes af DMK’s bestyrelse.

Afregningssystemet gælder ikke DMK’s Forårsmarkprøve/vinderklasse, Efterårsmarkprøve/vinderklasse og DMK’s udstillinger.

Arrangerende område modtager som tidligere alle indtægter ved afholdelse af prøven. Alle udgifter på nær udgiften til registrering hos DKK afholdes ligeledes af arrangerende område. Prøvens regnskab kan således tælle positivt for arrangøren i det omfang prøven giver overskud efter der er overført det fastsatte beløb til DMK.

Beløbet pr. deltagende hund til DMK er 85 kr.

Ved mere end 20 deltagere tillægges yderligere 300 kr.  som administrationsbidrag til DKK.

 

Eksempel:      Afholdelse af schweissprøve:

18 deltagende hunde:             Overføres til DMK (18 x 85) =                    kr. 1.530

22 deltagende hunde:             Overføres til DMK (22 x 85) + 300 =       kr. 2.170

Det skal understreges, at det kun er DMK aktivistområder, samt andre arrangører som er godkendt af DMK’s bestyrelse, som kan arrangere anerkendte prøver.  For at opnå den godkendelse skal der hvert år forelægges et regnskab som er præsenteret på de enkelte aktivistområders årsmøder i forbindelse med aktivistvalg.

Hvis der ikke præsenteres et regnskab på de enkelte aktivistområders årsmøder, kan der stadig afholdes prøver igennem DMK. Dog skal regnskabet for den afholdte prøve, efterfølgende sendes til kassereren for DMK og overskuddet går ubeskåret til DMK.