DMKs stand var godt besøgt og der blev snakket jagt og hunde, og mere jagt. Både jægere og ikke-jægere var spørgelystne og blev super godt modtaget hos DMKs nordjyske aktivister.

Per og Claus med brødrene Elvis og Messi, Jens og Ehrensvärd Grima og Lisbeth med Hedeskovs Jarl fremviste hundene i skoven og på træningspladsen. Arrangementer var godt besøgt, og publikum syntes det var imponerende og spændende at se og høre om hundenes arbejde bl.a. i skoven.

Og sikke en tilfredstillelse at se vore årvågne, kvikke jagthunde, der bare sprudler af energi og glæde, men samtidig er totalt i kontakt med deres førere.

Der kom mange der viste stor interesse i lokalområdets aktiviteter for Nordjyske Münsterländere, dejligt for Münsterländere ejere at se DMK præsenteret på standen og have mulighed for at tilmelde sig kommende aktiviteter.

I år var selve festivalen ændret fra at være gratis for besøgende, til at folk skulle betale for entré. Men stadig var der mere en 1000 besøgende gæster og ca 200 hundeaktører. Så arrangerører af festivalen betegner den som værende en succes, og man arbejder allerede på næste års festival.

Aktørerene på festivalen spændte vidt ..fra schweisshunde til DKK ringtræning, dyrlæger, retrievere opvisning, agility, rally, DCH,klikkertræning på weimaranerhvalpe, hvalpetræning, vognkørsel med hunde og meget meget mere. Der blev virkelig vist flot hundearbejde.

En super weekend med masser af glade gæster og hundeaktører.

Skrevet af Lisbeth Andersen, DMK Nordjylland.