I mødet deltog:
Christian Nøhr (CN)
Finn Nederby (FN)
Mona Storgaard (MS)
Rasmus Thuesen (RS)
Benjamin Gunthel Hansen (BGH)
Michael Slynge Nielsen (MSN)
Peter Katholm (PK)
Jacob Lundgaard (JL) (Referent)

Gennemgang af referat fra sidste møde:
Referatet godkendt.

DMK
1. Gennemgang af referatet fra generalforsamlingen.

CN udarbejder en liste med de medlemmer, der blev tildelt æresmedlemsstab samt sølv- og guldnåle på generalforsamlingen.

2. Efterårsmarkprøverne på Sjælland.

PK oplyste, at datoerne for efterårsmarkprøverne vil blive offentliggjort på hundeweb snarest muligt.
Udgangspunkt for prøverne vil være klublokalerne i Stenlille Jagtforening.
Lørdag vil der blive afholdt kvalitetsprøver og søndag vinderklasse. Modsat tidligere vil der ikke blive afholdt kvalitetsprøver søndag.

Bestyrelsen

1. Kassererposten – status

MS er klubbens nye kasserer. Det er dog besluttet, at klubben køber sig til bogføring ude fra. Der er indgået aftale med Martin Guldager, Foreningsservice om at udføre opgaven. Sussie Mattson sørger for overdragelse til Martin Guldager.

MS sørger i fremtiden for alt vedrørende klubbens medlemskartotek.

CN og MS får fuldmagt hos banken.

Martin Guldager lægger betalinger ind til banken, men disse godkendes af MS og/eller CH.
CH tager kontakt til banken med hensyn til det praktiske.

2. Planlægning af fremtidige møder

Det blev aftalt, at der holdes møde den 1. onsdag i måneden kl. 20 på Teams, dog således at der ca. 2 gange årligt bliver holdt fysiske møder.

3. Ny aftale om årlig udstilling i februar

MS oplyst, at der er indgået aftale om leje af hallen for de næste 3 år.

4. Indlæg til Münsterländeren

Det blev aftalt, at de bestyrelsesmedlemmer, der ikke blevet præsenteret, kort skal beskrive sig selv og sende tekst og et foto, så alt bliver bragt i næste nummer af Münsterländeren.

5. Udkast til vedtægter til områderne for oprettelse af foreningskonti

CN og JL har udarbejdet et udkast til vedtægter for områderne, så de kan oprette foreningskonti. Formålet er at sikre klubbens penge. For øjeblikket, er det enkeltpersoner, der råder. Dette er sårbart set med klubbens øjne, herunder i forbindelse med evt. dødsfald hos de ansvarlige. I de tilfælde vil klubbens penge komme til at indgå i dødsboet.
Vedtægterne blev gennemgået og godkendt med enkelte justeringer.
CN vil kontakte banken med henblik på en generel godkendelse, så vedtægterne efterfølgende kan blive tilbudt områderne.

Herudover blev udvalgene i DMK nedsat, som følger:

Markprøveudvalg:
Peter Katholm og Michael Slynge Nielsen

PR- og medieudvalget:
Søren Baumann (Münsterländeren), Mona Storgaard (bl.a.
Facebook), Benjamin Gunthel Hansen (bl.a. Facebook) og Jacob Lundgaard (referent)

Udstillingsudvalg:
Per Madsen og Mona Storgaard

Efterskudsudvalg:
Michael Pedersen og Benjamin Gunthel Hansen

Schweissudvalg:
Bjørn Toudal og Alex Nygaard

Anlægstest:
Finn Nederby, Pernille Legind og Flemming Borregaard Andersen

Avlsudvalg:
Jytte Thomsen

Grosser Münsterländer:
Finn Nederby og Jan Nielsen (avl)

Jet:
John Hansen, Michael Pedersen og Benjamin Gunthel Hansen

Avlsvejledning

1. Avlsvejleder
Jytte Thomsen og Hans Lau fortsætter i avlsvejledningen.
Det blev aftalt, at MS kontakter Hans Lau.

Samarbejdspartnere mm.

1. SJD – orientering om repræsentantskabsmødet
CN orienterede om det senest afholdte møde i SJD-regi. Her blev det besluttet, at DMK’ apporteringsprøve og JET2 ikke bliver adgangsgivende til vinderklasse.
PK redegjorde for, at Slæb og apporteringsprøve sammen med Jægerforbundets Udvidet apporteringsprøve fortsat er adgangsgivende. Dette kan dog ændre sig i fremtiden.

I SJD regi vil man fremadrettet gennemgå eksisterende prøver og se eventuelle muligheder for ændringer.

2. Dkk – hvordan bliver jeres hundesportsaktiviteter påvirket af nationalparkernes placering
Der er tale om en høring med frist den 10. maj 2022, så fristen er sprunget.
Emnet blev dog vendt, og FN oplyste, at det i givet fald kan få indflydelse på afviklingen af schweissprøver i visse områder.

3. DKK – id-kontrol på schweissprøver. DKK har bedt om at der laves stikprøver på ID kontrol på udvalgte schweissprøver.

4. KLM-I – invitation til IMP-prøver den 14. og 15. oktober 2022
MS oplyste, at prøverne foregår i Tyskland omkring Kleve og er arrangeret af Nederlandse Vereniging van Heidewachtelliefhebbers, og at hun er til stede ved prøverne.

Diverse post mm

1. Norsk Münsterländer Klub 50-års jubilæum
Det blev aftalt, at CN kontakter vores norske søsterklub med henblik på at tilbyde dem en gave i forbindelse med jubilæet.
Ingen fra Danmark vil kunne deltage, da der samme dato afholdes holdapportering i Danmark.