Kære Medlemmer.

Det er med stor glæde, at vi nu kan orientere om, at der er opnået enighed mellem DMK og KLM-D. I den forbindelse er der opnået enighed om at:

  • Standarden bliver tilpasset således, at tyskernes oprindelige ønske om, at manglende ’Laut’ skulle være en diskvalificerende fejl, ikke indføres i standarden. I stedet tilføjes Laut under beskrivelsen af hundens temperament. Det vil blive indført i forbindelse med den næstsidste sætning 

Temperament: Kleiner Münsterländer er intelligent og lærenem, temperamentsfuld og ligevægtig, med et stabilt væsen. Over for mennesker er den opmærksom og venlig (dvs. anvendelig som familiehund), har gode sociale egenskaber og orientering mod sin fører (samarbejder godt). Den har en vedholdende jagtdrift, alsidige jagtanlæg såvel som stærke nerver og vildtskarphed. Hunden må besidde en naturlig evne til at jage i tæt samarbejde med sin fører på marken, i skoven og i vandet (alsidig). Den skal også kunne apportere det skudte vildt.

  • Der bliver åbnet op for brugen af tyske hanhunde i den danske avl med øjeblikkelig virkning.

Se brevet fra KLM-D her.

Vi vil gerne sige tak til KLM-D for konstruktive diskussioner, og vi ser frem til et frugtbart samarbejde fremadrettet. Ligeledes vil vi gerne sige tak til Jørgen Hindse for hans rolle som mediator.

På vegne af DMK’s bestyrelse

Rune Riishøj