1. Vær grundig med grundtræningen

Lægger du den tid det tager lære hunden en god grundtræning, så bliver det meget lettere senere. Smutveje er ofte bare en “quick fix” i det øjeblik, men det giver bagslag senere. Med en gennemarbejdet hund som elsker at samarbejde med dig, og både kan og vil udføre alt du beder den om er en drøm at arbejde med. Hvis, eller rettere sagt når, der dukker udfordringer op undervejs i træningen så har du og din hund en god relation og et godt fundament af solid adfærd at falde tilbage på. Så er det let at repetere nogle enkle grundøvelser når du får brug for at reparere dele af lydigheden eller minde hunden på noget den ser ud til at ha’ «glemt».

2. Udvikle virkelig gode belønninger

Uden gode belønninger er straf det eneste alternativ. Derfor er belønningsudvikling den vigtigste træningen du kan lave. Med jagthunder hjælper det ikke bare at «finde» gode belønninger, men det kræver træning at få belønningerne til at fungere i alle situationer hvor du behøver dem. I grundtræningen er det praktisk at kunne belønne med legesager og godbidder, men senere er det nødvendigt at have et belønningssystem hvor du kan belønne hunden med både hverdagslivets og jagtens belønninger. Eksempler på dette kan være at hunden arbejder for at få lov til at løbe løs, at få lov til at svømme, hilse på andre hunde eller folk, at apportere eller at du har kriterier for at hunden skal have taget stand og/eller være rolig for at du skal skyde og fælde for den.

Når du har opbygget hundens legelyst og appetitt på godbidder, er næste trin at du lærer hunden at spise og lege også i situationer hvor den som udgangspunkt ikke har tid til at engagere sig i dig og dine belønninger. I sådanne tilfælder hvor hunden siger «vil ikke, gidder ikke» der gælder det at være lidt stædig og ikke gi’ sig før hunden tager belønningen. Og så siger du umiddelbart «værsågod» og lader hunden gøre det den vil. Ved at benytte sig af Premacks princippet (at bruge en mere sansynlig adfærd som belønning for en mindre sansynlig adfærd) udvider du hurtigt godbidderne og legesagernes brugsområder sådan at de fungerer som effektive forstærkere også i situationer hvor forstyrrelserne er store.

3. Byg værdien op for sit og indkald

Udnyt tiden mens hunden er ung til at træne meget på både sit og indkald. Lad det ikke blive en hvilepude selv om hvalpen er flink til det mens den er lille. Når hvalpen bliver unghund og jagtlysten vågner, bør den have fået mange belønninger for disse adfærde I løbet af hvalpetiden. Tænk på det som en investering, hver belønning er indskud på kontoen. Uden en fed opsparring på kontoen havner du hurtigt i minus hvis du kun bruger kommando for sit og indkald uden at belønne.

Husk at pointen ikke bare er at hunden faktisk kommer eller sætter sig på signal, men målsætningen er at adfærdene skal blive mere sansynlige i fremtiden. Til dette har du brug for at belønne med høj kvalitet. Det bedste svar på om belønningen faktisk fungerer som en forstærker, får du ved at se om adfærden bliver bedre næste gang.

4. Lær hunden at fortjene livets belønninger

Hvalpe har godt af at blive godt socialiserede på både folk og hunde, alle hunde har brug for mad, hunde har brug for at løbe løs og folde sig ud.

Samtidig er positiv fuglehundetræning uforenlig med fri opdragelse hvor hunden får gøre som du vil. En vis grad af kontrol over hvilke adfærd som forstærkes er helt nødvendig for at lykkedes. Men der er ingen modsætning mellem en lydig hund og en velsocialiseret hund som får lov til at udfolde sig, snare tvært imod. Før du slipper hunden løs for at hilse eller løbe løs bør du lægge ind at den kan bede om lov ved at gøre en enkelt adfærd som du har lært den. Det kan være at gå pænt, sit med kontakt, håndtarget, lidt leg, at tage en godbit eller at gribe, holde fast og aflevere en genstand.

5. Provokationer = belønninger

En del af os har let ved være den som siger nej til mange ting som hunden elsker at gøre. Andre vælger at undgå alle vanskelige situationer hvor hunden bliver lidt for ivrig og vild.

Udnyt kraften i positiv forstærkning til din fordel, og se alle forstyrrelser som en mulighed til at sige «værsågod». Istedet for at være den som bare siger nej, bliver du den som siger «værsågod» når hunden behersker sig. Det gør at du kommer til at vokse i hundens øjne og bliver en som det er vigtig at være opmærksom på. Aftalen mellem hunden og dig er enkel: «Så længe hunden gør som du vil, så får den lov til at gøre som den vil.» Selvsagt findes der situationer hvor du må tage hensyn til andre og ikke kan slippe hunden. Men ofte er det vældig forstærkende bare at hunden får lov til at komme lidt nærmere det den har lyst til. (Kan det være derfor mange hunder trækker i linen?)

6. Hav tydelige kriterier for hvornår hunden må forlade bliv-positioner

Dressurmomentet som mange oplever som vanskelig er ro i opfløj. Mange hunder som er urolige, rejser sig fra sitten eller knallapporterer gør det fordi vi ikke er tydelige med hvad vi vil have. Et tydeligt mål for sit er at «sit betyder sit, uanset hvad der sker indtil du giver frisignal». Både indlæring af sit og bliv og senere kvalitetssikring af adfærden bliver meget lettere hvis du helt fra starten lærer hunden et tydeligt signal for hvornår bliv-øvelsen afsluttes. Hunde er meget mere opmærksomme på kropssprog og bevægelse end på verbalt sprog. Sørg for at det er det verbale fri-signal og ikke at din armbevægelse eller andre ubevidste signaler som hunden rejser sig på, så sparer du dig for mange misforståelser senere. Et godt tips for unghunden er at du altid går hele vejen tilbage til hunden før du giver den fri, istedet for at kalde den ind eller sende den ud i nyt søg fra afstand.

7. Variér hvornår og hvordan du belønner

Hvis vi træner monotont og rutinemæssig bliver træningen enten kedelig og ineffektiv eller fører til vældig høj forventning om belønning på visse punkter. Hold motivationen oppe og gør træningen spændende og udviklende ved at variere både hvornår og hvordan du belønner.

I grundressuren kan du dræbe motivationen ved at terpe mange gange på samme øvelse, særligt hvis du belønner på eksakt samme punkt i øvelsen. Når du er kommet længere og arbejder på fugl, så mister du hurtigt initiativet og får en hund som tyvstarter hvis du altid gør alt på samme måde. I tilæg kan du få bivirkninger som at hunden piber og får et alt for højt aktivitetsniveau.

8. Positiv træning er ikke fri opdragelse

Lad ikke hvalpen eller unghunde få uvaner som du ikke vil have at den voksne hund skal gøre. Hvis du vil arbejde med belønning er det nødvendigt at have kontrol over hvilke andre adfærde som forstærkes i hverdagen. Hunden lærer ikke bare når du træner. Hvis du lader hunden få lov til at springe frem til folk og hunde når den vil og jagte på egen hånd når du går tur med den, så kan det påvirke samarbejdet negativt senere. I de situationerne hvor hunden selv klarer at beherske sig eller at du kan kontrollere den med lydighed, kan den få større grad af frihed. Men hvis du ved at hunden ikke magter at holde sig til dig, sitte eller komme på indkald, så må du holde den i snor. Mottoet som gælder er “Frihed under ansvar”. Husk at prioritere dette i træningen og arbejd mod målet at have kontrol på hunden i alle situationer.

9. Sørg for progression – evaluér træningen

Hold et kritisk blik på din træning og evaluer fortløbende. Der skal være progression i træningen. Vi mennesker har ofte let ved at holde os til det trygge og sikre og dermed træne på det hunden allerede kan istedet for at tage fat i det som er vanskeligt. Hvis træningen skal være effektiv må du selv sørge for at det går fremad mod målet.

Nogle enkle spørsmål du kan stille dig efter en træningsgang er:

  • Er det blevet bedre? Hvis nej, hvorfor?
  • Nøjagtig hvilken del af adfærden er det som ikke fungerer?
  • I hvilken situation er det at det ikke fungerer?
  • Hvad kan jeg gøre bedre næste gang?

Der findes ingen eksakte opskrifter som fungerer for alle hunde. Hvis træningen ikke går fremadr, må vi justere træningsoplægget.

Der findes utallige varianter af træningsteknikker og positive metoder. Du skal ikke være bange for at prøve noget nyt hvis du ikke kommer fremad.

10. Giv hunden erfaring i skov og på mark

At have en lydig hund vi kan stole på, sådan at vi kan slippe den i skov og på mark, er vores belønning for arbejdet vi har gjort med hvalpen og unghunden. For at få en god jagthund er det vigtig at give den nok tid i skoven eller på marken for at den skal udvikle søget og jagtlysten, samt skaffe sig erfaring med forskellige fuglearter, terræn, vindforhold og vildtets adfærd gennem skiftende årstider. I begyndelsen kan der for eksempel blive en del støg i ungdommelig iver, men hvis vi ved at hunden er rolig på støg, så er det ikke noget problem. Når hunden bliver mere erfaren, bliver den bedre til at takle fuglen og feste stand.

Det er ikke bare dressuren som må være på plads. En hund som er i god fysisk form orker mere og har lettere ved at holde konsentrationen oppe når den søger. Desuden er der mindre risiko for skader hvis hunden har fået variert fysisk træning.

Om forfatteren

Thomas Stokke har ført 3 typer jagthunde (Tysk ruhår, Engelsk setter og Ft cocker) til præmiering på jagtprøver i Norge og Sverige.

Han fører både sine jagthunde og border collies til lydighedsprøver og har mange års erfaring i at træne hunde udelukkende på baggrund af belønningsbaserede teknikker.

Han er forfatter til flere artikler om træning af stående hunde i bladet Canis og driver sammen med sin kone Fanny Gott træningscentret Klickerklok i Sverige.

Thomas Stokke er i øjeblikket i gang i et kursusforløb i Danmark, men der er planer om at han kommer igen over sommeren eller til efteråret.

Er du interesseret i at komme på kusus, kan du læse mere om det på www.hunterslimited.dk eller skrive til arrangøren Anja Yønen på ay@email.dk.

Alle billeder af Jan Buk.

 

 

Thomas Stokke 10 gode raad_5