Da vi nu er koblet op på Dansk Kennel Klub’s regler om udstillinger, var det nærliggende, at gå ind på DKK’s regelsæt om udstillinger. Hvad finder jeg her, 69 sider med alverdens hunderacer og certificeringer, og ved nærlæsning finder jeg afsnit 7 side 49-52 om 37 forskellige stående jagthunde herunder Münsterländer, og her er der igen nogle afvigelser i kravene for de enkelte racer.

På side 60-61 finder en oversigt over anvendte forkortelser, som kan tildeles alverdens forskellige racer. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan finde det man skal bruge, men man skal afsætte god tid, og have megen indsigt.

Til sidst finder jeg på side 24 en oversigt over præmier(bånd og båndfarve), som tildeles hunden ved udstillingen, en nem og overskuelig side.

Kunne DMK ikke lave en oversigt, der kun vedrører Münsterländerne, så vi ikke skal involveres i DKK’s flere hundrede hunderacer.

Vi er en specialklub for Jagthunde.

Benny Elmengaard
Aktivist Nordjyllands Området.