Kære opdrættere

Lige en lille update på hvalpesituationen. Det er lidt tid siden, jeg har været på banen, men det skyldes, at hvalpesalget er gledet stille og roligt. Der ligger pt 16 hanner og 2 tæver, der ikke er solgt. Her af er dog kun de 4 hanner salgsklare (over 8 uger).

Der er pt i 2015 registreret 227 KLM hvalpe og 9 GML hvalpe. Der forventes 250 KLM hvalpe inden året er omme og det er faktisk den stigning på 50 hvalpe, som vi efterlyste ved årsskiftet, hvor alle hvalpe var revet væk. Det er rigtig godt gået og i har været dygtige til, at få dem solgt. Racen er populær og det er vigtigt vi holder ved dens alsidige og sunde egenskaber. Effektiv population størrelse tegner rigtig godt.

Der meldes tilbage, at hvalpesynene har været en fornøjelse. Der bliver taget godt imod og hvalpene går under fremragende forhold. En god start for en god hund.

Vi håber på fortsat stigning i hvalperegitreringerne fremadrettet, ikke mindst for GML, som vi da gerne skulle have noget mere gang i.

Palle Jørgensen