Jeg kan se mit indlæg om danske hanhundes mulighed for øget avlsindsats i Europa har givet lidt røre af en lille gruppe på Facebook. Jeg ønsker ikke drive debatten der i så lille et forum. Jeg har heller ikke noget at bruge en personlig debat til. Den eneste person jeg ønsker vende mig imod er mig selv Jeg må jo stadig ikke have forklaret mig godt nok. Det er sundt med forskellige meninger. Vi er en stor klub med 800 medlemmer, der vil være masser af meninger. Jeg synes bestemt, vi i de tiltag vi har gang i, kan udvikle vores klub og race endnu mere. Vi får en endnu større pallette (på danske hænder), som man kan gøre brug af, om man vil.
I grunden er der ikke så meget nyt i det. En stor del af vores opdrættere, gør allerede brug af det i forbindelse med parringer med hunde, der er tilknyttet Dogbase, typisk tyske. Grunden hertil er, at tyskerne på et tidspunkt har udviklet et system (VJP og HZP) for afprøvning af hundens brugsmæssige anlæg, letførlighed og psyke, som ikke er helt tosset. Vi har ikke set nogen grund til, at opfinde den dybe tallerken en gang til, måske blot lave en tilsvarende med guldkant. For vi mener dog, der bør være nogle små justeringer, der set med danske øjne gør det endnu bedre. Jeg er overbevist om, det under danske forhold med den tilgang af vildt vi har, vil give et endnu bedre billede af vores avl, end landet vi har kopieret det fra. Vi ønsker dog ikke ændre systemet så meget, det ikke længere er sammenligneligt på tværs af grænser, for så står vi med vores hanhundeejeres/opdrætteres tidligere nævnte problem igen. Systemet bygger på en 12 pointskala, som der så igen bidrager til en indeks beregning, så man hele tiden kan følge racens/linjers og enkelthundes status. Så har man mulighed for, at styre avlen i den ønskede retning som opdrætter, som avlsvejleder. Ligeledes bliver der, hvis de er der, noteret fejl og mangler, da der er en kort undersøgelse af hundens tænder, testikler og kropsbygning i forbindelse med anlægstestene. Hvad der her bliver noteret indgår sammen med notater fra hvalpesyn og udstillingskritik i en oversigt over, hvad den enkelte hund, har bidraget med. Det er rigtig god viden, som jeg når jeg søger avlspartner for en opdrætter, noterer mig som noget af det vigtigste. Det ønsker vi også, at blive bedre til herhjemme og jeg kan ud fra nogle af de ting, der er skrevet på Facebookforrummet spørge. Er en population hvor der registreres fejl og mangler, mere fyldt med fejl, end en population hvor der ikke registreres fejl og mangler? Tværtimod. Når man registrerer dem, har man også mulighed, for at styre uden om dem, netop som jeg gør når jeg kigger i Dogbase. Det er måske også forkert af mig, at sige vi har en sund dansk population, når vi kun har det sporadisk sort på hvidt, men jeg bygger det på min fornemmelse fra mit daglige virke. At vi har en sund population, skyldes ikke kun de danske hunde. Det skyldes først og fremmest vi i DMK ikke er så bange for, at køre nogle kilometer, for at hente nyt blod, som er så vigtigt for den genetiske variation og dermed sundheden. Hvis vi kun havde holdt os inden for egne grænser, er jeg overbevist om, vores population ikke havde været så sund. Jeg kan også i denne forbindelse nævne. Den genetiske gevinst er noget vi får i tilgift, altså den sekundære effekt. Det primære opdrætterne søger er valg af avlspartner efter info fra databasen, ofte kombineret med et godt fuldbrugsprøveresultat.
I grunden kan en afprøvning i rammerne af en UT/VJP og en AT/HZP test danne grundlag for en avlshund. Under danske forhold, vil dette også danne et supergodt fundament, for de hunde, der skal fortsætte i det etablere prøvesystem eller, hvis man virkelig mener afprøvningen på et harespor (vigtigt for den alsidige jagthund) i en meget ung alder, er mere til skade end gavn for sin sportshund, kan man fint fravælge anlægstesten til sin egen hund, blot købe den ind/vælge avlspartner ud fra de kriterier, man i dette tilfælde vægter højest. Stand, søg, letførlighed, etc. Om man ønsker dressere sin hund på den ene eller anden måde, drive med kronvildt med spurlaut, gå på andejagt, agerhønsejagt, måske det hele, hvad ved jeg, bør man altid ud fra systemet kunne finde den hund, der passer en bedst.
Alt det ovenstående er ikke noget gammelt forældet noget, som jeg har set nævnt. Det er topmoderne hundeavl og bør være DMK når vi er bedst.
Jeg vil gerne knytte en ”avlskommentar” til det etablerede system, SOM BESTEMT IKKE SKAL AFSKAFFES. Fordelene ved systemet, er vi lige i nuet, kan se hvad som fungerer i forhold til systemet. Dem der vægter sporten, ser meget på vinderklasseplaceringer. Dem der vægter alsidigheden, ser meget på resultaterne på fuldbrugsprøver. Nogle begge dele. Det der er ulempen ved systemet er, vi ikke kan indeksberegne på det. Med andre ord vi mister overblik over race, linjer og enkelte hunde. Vi husker resultater fra nuet, enkeltdetaljer fra tidligere, typisk gode resultater, men mangler overblik. Måske er virkeligheden, at 75 % af linjen trækker i negativ retning, hvorved man køber ind efter noget, man tror ligger over racens gennemsnit, men i virkeligheden ligger under. Vi har ikke overblikket. Vi glemmer hurtigt resultaterne fra nuet. Næste gang er det sikkert en ny, der står der. Den største ulempe for mig, er dog imidlertid vi ofte bedømmer den gode hundefører frem for hunden. Den gode hundeførers gener indgår ikke i denne avlspulje (vil jeg da så sandelig ikke håbe). Jeg ser jo godt, det etablerede system er populært, netop når den gode hundefører skal avle på sine hunde. Jo dygtigere man selv er, jo bedre reklame for sine hunde. Disse hunde er jo som regel heller ikke dårlige. De har jo været med igennem hele systemet. Men har de fået lov, at vise, hvad de egentlig indeholder. Det kommer i hvert fald frem i deres afkom. Nogle gange som en overraskelse.
Det overordnede mål med det hele er selvfølgelig at lave en sund, letført og alsidig jagthund. Nogle ønsker også en sportshund og det er fint, blot vi altid holder for øje, det er jagten og jagtformerne der styrer sporten og ikke omvendt.
Kan man så overhoved få en sportshund ud af det ovenstående, eller er det ”kun” for jægere? Jeg stiller spørgsmålet, da jeg jo ser, det hovedsagelig er sportsfolkene, der har debatteret i det ovennævnte forum. Jeg kan i hvert fald give et dugfriskt og rigtig godt eksempel. Kenneth og Kiki. For uden at have opnået DKJCH titlen, har Kiki været placeret på vinderklasser adskillige gange og ud af de 6 gange hun er stillet på vinderklasse i 2015, er hun placeret de 5. Sidst på DM (for anden gang). Far til Kiki er en tjekkisk opdrættet hund. Ført på tyske anlægstests og fuldbrugsprøve. Den og hele dens bagland har aldrig været i nærheden af en dansk vinderklasse. På modersiden et mix af hunde fra de tyske anlægstests og dansk opdrættede hunde, som har gjort det godt i det etablerede danske system. Et mix som jeg synes, virkelig har været med til, at rykke vores population væsentligt til det vi kender i dag og netop den måde, at bruge det ovenstående på.
Som jeg nævner i starten, er der ikke noget nyt i det her, hvad mange måske ikke tænker over. Hvis vi ser på parringerne for 2015 og bare nøjes med, at se max 3 generationer tilbage af årets avlspulje, så repræsenterer mindst 50 % af puljen hunde fra det tyske anlægstestsystem. Det er en stor del. En del, der for mig gerne må blive større. Vi skal bare have det over på danske hænder. Det er bedre, for vi kan sagtens selv og jeg vil påstå, endnu bedre til vores egne forhold.
Palle Jørgensen