Referat af 3 møde i den internationale avlskommission 19.06.2015 i Fulda Tyskland
Til stede var: Dietrich Berning, (DB) formand for tyske Münsterländer Klub og præsident for KLM-I, Josef Westermann, (JW) ledende avlsvejleder Tyskland og formand for KLM- I avlskommission, Jacqueline Mette (JM)sekretær tyske klub og KLM-I, Palle Jørgensen (PJ)avlsvejleder Danmark og næstformand KLM- I avlskommission. Manfred Fragner (MF) ledende avlsvejleder Østrig, Lida Reeskamp- Blok (LRB)avlsvejleder Holland, Germain Klein (GK)Frankrigs repræsentant i KLM- I avlskommission og præsidium, Bobbe Carney (BC)avlsvejleder Nord Amerika og Jim Julson (JJ)repræsentant fra Landesgruppe Nord Amerika (LGNA).
Velkomst ved JW
Godkendelse af dagens program. PJ orienterede om punkter han havde til eventuelt. Alle punkter nåede dog at blive behandlet i dagens program inden vi nåede til evt. Der blev drøftet en tjekliste til at holde styr på punkterne/sagerne fra møde til møde (1 år imellem)
Godkendelse af JM referat á 2014.
JW berettede om hvad der rører sig omkring racen. Han beklagede at Härtenachweis langsomt glider mere og mere ud og opfordrede alle til holde fast i egenskaben som er så vigtig for den alsidiges hunds effektivitet. Det er svært for de lande, der ikke kan teste for egenskaben og det er de fleste, men ved parringer og import fra de lande der kan, er det vigtigt vi benytter hunde med HN. Vi drøftede vigtigheden af laut. Fordele/ ulemper ved sichtlaut kontra spurlaut. Der blev drøftet om der er en sammenhæng mellem overdrevet spurlaut og dårlig psyke. Dette emne (laut) kom vi senere mere ind på omkring det Internationale Lautnachweis. Vi drøftede hvor fælles vores prøver ville kunne blive. Arbejdet med den levende and bliver sværere og sværere at få lov til. Senest er også Nordreihn- Westfalen faldet fra og tyskerne har begyndt at vænne sig til tanken om at muligheden helt bortfalder. Det næste man har begyndt at kommentere på fra politisk side er haresporet. Der blev drøftet nogle alternativer, som man benytter i USA eks. vis fasanspor, men her er laut jo særdeles upassende. Der blev drøftet vigtigheden af at fastholde alsidigheden i racen. Vi er oppe imod at der i nogle egne kun findes klovbærende og rovvildt. Andre steder er der kun interesse for fuglevildt som eks. i fjeldende. Uanset om vores hunde specialiseres er alsidigheden vigtig, at holde for øje ved afprøvning og avl.
Hvalpesyn og vigtigheden her af var et emne, der tog rigtig meget tid. Eks Tyskland og Østrig tager dette meget seriøst. Formularer, regler, udvælgelse og godkendelse af hvalpesynere, registrering af fejl og mangler under databeskyttelsesloven, brugen af opsamlet data til avlsbrug og til indeksberegning. Alt kom vi rundt.
Brug af hanhunde på tværs af grænser. JW lagde ud og fortalte om de stramninger Tyskland havde gjort, når en tæve uden for Tyskland skal parres med en tysk han. Der kræves 100% accept fra tævens hjemlands avlsvejledning, samtidig med at den tyske hanhundejer skal udfylde diverse
formularer. Systemet har virket et år nu og JW var rigtig godt tilfreds med samarbejdet KLM-I avlsvejlederne imellem på dette felt. Tilbagemeldinger på hvalpesyn ved udenlandsparringer til involverede parter, kører for de fleste godt. Der blev også drøftet tyske tæver til udenlandske hanhunde. Tyskerne benytter hovedsagelig østrigske og tjekkiske hanhunde, på grund af den store prøvelighed og afprøvning for laut. Danmark begynder dog, at blive interessant efter vores indførsel af anlægstest. Tyskerne kan dog godt gå med til andre landes alsidige prøver, men vigtigheden af laut er en gang væsentlig for deres valg.
JM kunne fra sekretariatet berette, at hun havde arbejdet videre med Østrig og Danmarks ønske om at blive optaget i Dogbase. Svar forligger nu fra TG Verlag. De enkelte lande kan godt optages i databasen, men isoleret som population. Fælles data på tværs af populationer er stødt ind i tekniske vanskeligheder. Der drøftes forskellige løsningsmuligheder.
JW bragte emnet meldinger om arvelige sygdomme på tværs af grænser på bane. Det gav anledning til en rigtig god debat, som også tydelig viser vigtigheden af det internationale arbejde. De enkelte lande meldte ud med, hvad de kendte til. Flere lande har allerede et rimeligt godt samarbejde her, men det skal gøres endnu bedre. LRK fremviste en flot Power Point som oversigt på hvad hun havde registreret i Holland gennem årene. Virkelig flot arbejde.
JW kom kort ind på den tyske blodbank, som pt ikke har andre aktiviteter end at samle blodprøver ind. De henlægger i tilfælde af, der skulle opstå et problem. Man regner også med, at teknikken har udviklet sig sådan om 20 år omkring hvad man kan få ud af den slag, at det vil vise sig, at være guld værd. Ønsker danske Münsterländerejere at deltage med blodprøve, er der ikke noget i vejen for det, man skal blot dække tapnings og forsendelse selv. LRB kunne berette, at Holland DNA tester alle hvalpe.
GK og PJ havde siden sidste møde arbejdet på et internationalt lautnachweis til gavn for lande, hvis prøvesystem ikke levner mulighed for dette, nu hvor krav om laut også vil blive tilskrevet FCIstandarden. Resultatet/formularen blev præsenteret for kommissionen. Et bredtfavnende regelsæt blev diskuteret i en rigtig fornuftig debat. Der var stor enighed om, de enkelte lande selv forvalter hvordan de ønsker ar bruge det til eget formål og godkende fra andre populationer, blot vi kender hindandens krav/ønsker hvis man ønsker bidrage avlsmæssigt med sin hund på tværs af grænser. Int. Lautnachweis blev godkendt i kommissionen og sendes nu til godkendelse i præsidiet og hvis det lykkes, er det klart til implementering i de lande der mangler og ønsker muligheden.
DB orienterede om situationen i USA. Der er i LGNA (Landesgruppe Nord Amerika) i samarbejde med Europa lagt en strategi for indkøb af en ny bredspektret population, som fundament for deres videre avl. BB og JJ har sideløbende haft et møde med PJ om hvad Danmark kan bidrage med. DB kunne ligeledes fortælle at den nye standard for Kleiner Münsterländer, stadig lå og ventede på behandling i FCI og dette kunne tage op til et par år, men samtidig var han positiv i forventningen omkring en FCI godkendelse, da lignende sager viste et ryk i den rigtige retning.
De enkelte landes avl og hvalpeantal blev præsenteret. Finland, Sverige, Norge og Danmark af PJ. Østrig og Tjekkiet af MF. Schweits og Tyskland af JW, Holland af LRB og Frankrig Belgien af GK.
PJ havde før mødet bragt på bane, om ikke tiden var inde for udvidelse af avlskommissionen og DB var enig i den betragtning og opfordrede kommissionen til, at invitere avlsvejleder fra alle medlemsklubber til mødet juni 2016. Dette blev vedtaget. Kommissionen er som det var planlagt af præsidiet, startet op med en lille gruppe af tysktalende avlsvejledere. Den er i 2015 blevet udvidet lidt mere og nu er tiden, som det også hele tiden har været planen, inde til at alle kommer med. DB orienterede om KLM-Is økonomiske situation i forbindelse med avlskommissionsmøderne. KLM-I kører med en meget lille økonomi, hvilket også er planen. Der opkræves kun 1 euro pr medlem. Dette rækker ikke til både at drive et præsidium og en avlskommission. DB bad avlsvejlederne om at tage hjem og bede deres respektive klubber om, at dække rejseomkostninger fremadrettet. PJs udgifter i 2015 antager 2000,- dkr (2 x overnatning, mad og togbillet) dertil kommer yderligere 750 km i egen bil. Der er samkørsel alt det, det kan lade sig gøre. F. eks kørte jeg hjem med Bernd Westphal fra Fulda til Lübeck. Der blev drøftet lidt om en større økonomi i KLM-I, men det er et anliggende for præsidiet at beslutte noget omkring dette.
Sluttelig var der valg af formand og næstformand. Fra starten var det meningen, at der skulle skiftes ud her efter 2 år og det skulle gå på omgang, men der var nu imidlertid 100% enighed om, at JW skulle fortsætte som formand og PJ som næstformand.
Årets KLM-I avlskommissionsmøde blev afsluttet med en udbredt følelse af, at dette havde været det bedst møde til dato.
Referat af mødet mellem Hauptzuchtwart og avlsvejledrne fra alle landesgrupper og avlsvejlederne fra KLM-I 19.06.2015 kl 18 – 22.
Mødet er et lukket møde og alle uvelkomne bliver bedt om, at forlade lokalet. Det er som sådan ikke muligt at referere store dele af det, der bliver drøftet på dette møde, da en del er personrelateret og fortroligt stof i øvrigt. Det giver os særdeles værdifuld viden og indsigt i hvad der sker i hjertet af vores moderklubs avlsarbejde.
Ting jeg kan referer: Fokus på hunde, der ikke vil parre eller lade sig parre. F. eks et superkuld med topresultater, super temperament og alt hvad vi ønsker, hvor de to brødre, som begge stod i hanhunderegistret og en søster som blev vinder en stor fuldbrugsprøve, nægtede at parre eller lade sig parre. Viser stor vigtighed af vi kun avler på de hunde, der parrer naturligt og blander os, så lidt som muligt, hvis det modsatte er tilfældet. Det samme fokus var rettet på hanhunde, der konsekvent giver små kuld.
Fokus på haler der bliver mere og mere brune. Eksempler blev vist på den Power Point, der dannede grundlag for hele mødet. Standarden (hvis den er oversat rigtigt) beskriver at halespidsen, her menes det meste af den del af halen der bærer fanen, skal være hvid eller
brunskimlet. Brun er en fejl. Der opfordres til, at dem der ønskede at avle udvælger avlshunde som har den korrekte hale.
Navlebrok er altid et emne. Lidelsen er arvelig og der for kan der kun opfordres til ved plan om avlshund, at tage den hvalp, der fenotypisk er fri for navlebrok. Hvalpesyn spiller en stor rolle i bekæmpelse af navlebrok.
Dagen sluttede med socialt samvær.
Referat af møder d. 20.06.2015
Dagens første tema var en gennemgang omkring brugen af 12 pointsystemet ved Richard Heinz og Ervin Wallmann.
Andet tema som varede fra kl 9.30 til 16.00 kun afbrudt af middagspausen var Anatomi – statistik – forskning ved Prof. Dr. Fischer. Her må jeg sige, der virkelig kom ny viden på bordet. Forskningsinstituttet i Jena, som Dr Fischer, er tilknyttet har virkelig brugt nogle teknikker og haft nogle muligheder, der har revolutioneret viden omkring hundens anatomi og bevægelser, som har gjort at f.eks dyrlæger i Tyskland, er i gang med, at blive omskolet af Herr Fischer, men også vores tyske moderklub under mødet indså, at der var brug for justeringer i racens standard. Fra det meget omfattende møde, vil jeg kun kort referere nogle korte facts om vores egen race. Kleiner Münsterländer er den hund af alle racer, der dens størrelse taget i betragtning, tager de længste skridt. Det stiller store krav til et godt skulderparti, samt til vores eksteriørdommeres bedømmelse af dette. Få lange skridt er mere energibesparende som flere korte. Der er ingen gener der styrer f.eks lårbensknoglens længde. Generne styrer længden af hele benet, der altid vil sætte længderne af de enkelte knogler i det samme forhold uanset længde af benet. Den korrekte skulderbladsvinkel er 110° i forhold til øvre forbenknogle. Underbensknoglen er altid parallel i forhold til skulderbladet, så sådan bestemmes vinklen lettere. Hunden bevæger sig ved flere gangarter yderst smidigt i forhold til dens balancepunkt, der ligger bagerst på brystpartiet. Hunde bruger kun 25% af deres energioptagelse på bevægelse, resten bruges på at holde varmen. Musklerne er af en type, der får en masse af sin energi fra ilt i blodet. Sunde slanke hunde kan stort set ikke overbelastes. Der er ingen videnskabelige beviser for, at færdsel på trapper er skadeligt for hunden ej heller det modsatte. Det kræver som ved så mange andre teorier to kloninger, der behandles og fodres fuldstændigt ens. Eneste forskel den ene går på trapper den anden ikke. Lårbenskuglen i hoften belastes på et meget lille område under løb. Hele lårbenskuglen bruges kun, når hunden skal klø sig bag øret. Overvægtige hunde lider meget mere, end man tror. De kan nemlig ikke varmeregulere pga et fedtlag som ikke er naturligt for en hund. De går og ”koger” i deres egen krop. En hund kan aldrig blive for tynd hvis blot den får det tilstrækkelige foder, at holde varmen på. Sådan kunne Dr. Fischer blive ved på en yderst letforståelig og humoristisk måde. Yderst interessant.
28.06.2015 Palle Jørgensen